Her er jeg

Nu har jeg brugt halvanden dag på at tænke over om jeg skulle lægge dette billede ud på bloggen, fordi det jo forestiller mig og i helfigur og med kinderne hen over øjenene, mens jeg sveder i hotelgangen i New Delhi, men også fordi jeg faktisk selv synes jeg er ret fin på det billede. Så er det sagt. Aldrig har jeg haft så fint tøj på. Vores indiske familie havde nemlig sørget for at min søster og jeg var klædt på til bryllupsceremonien, så man ligesom kunne se at vi var en del af familien (den indiske altså), og eftersom de er ca tusind toner mørkere end vi er, og eftersom der ikke er så meget som en eneste fætter tilfælles i den slags familie, var det faktisk også rimeligt vigtigt med de sarier. Min søter så vidunderligst (vist ikke et rigtigt ord, men du forstår) ud af alle, og her er jeg så. I silkesari, der kalder på at blive syet om til noget, og som jeg ikke kan nænne at klippe i. Sjældent har jeg følt mig så fin.

12 Comments
Previous Post
Next Post