I dag er en af de dage, der går for hurtigt. Det er en af de dage, hvor jeg er for meget væk, og hvor jeg simpelthen savner Elias, alt, alt for meget. Jeg skal nemlig holde et lille foredrag i aften, og selvom jeg glæder mig til det, så savner jeg Elias på forhånd. Da jeg afleverede ham i vuggestuen (Eller som Elias kalder den: Huggestuen), blev jeg helt blød indeni, for der går jo mere end otte timer i dag førend jeg er hjemme igen, og kan kramme ham. Johan henter ham, og Elias lider ingen overlast, men igen-igen, er det mig, der savner. SÅ meget!

Holy Crap…hvor jeg forstår dig! 🙁 🙂
Normalt bliver skrubben passet at faren, men i disse dage bliver vi nød til at hente hjælp fra andre også savner man lige pludselig endnu mere! Håber dit foredrag går godt. Er ked af at jeg ikke har mulighed for at høre det i morgen.
Åh jeg kender det alt for godt. Men heldigvis har de små pus det rigtig godt – bare os der har evig dårlig samvittighed og lider afsavn.
Og… så fed kasket han har på – jeg har søgt vidt og bredt for at få sådan én til min lille dreng i lang tid – og så ser jeg din har en på… må man høre, hvor den er fra? 🙂
selvfølgelig savner du! Hvem ville ikke savne sådan en lille nuttebasse med kasket? det er lige før jeg gør – og jeg kender ham jo slet ikke 🙂
Vores dreng på godt 2,5 siger “jeg savner dig til du kommer”, vi prøver at lære ham det hedder “jeg glæder mig til du kommer” for det er reelt det der sker med ham, han sidder ikke hele dagen og lider under savnet af hans forældre, men jeg synes hans version er så rørende allaigevel
Uha kender det – havde selv sådan en dag i går. Ja hvor er kasketten fra ? den er super fed!
Jeg kender det godt. Og jeg frygter lige om lidt hvor jeg starter på arbejde og skal undvære min datter på 1½, i 40 timer om ugen. Det bliver grusomt for mig.
Ved godt at savn er svært, men hjælper det ikke lidt, når han er på huggestuen, som vel er en fusion af hygge/vuggestue (måske) ?
Måske skal savnet ikke bare fejes af banen. Måske er det en stemme, der minder os om, at måden vi har indrettet samfundet og vores hverdag på, ikke er fuldstændig optimal i forhold til at tilfredsstille vores og børnenes følelsesmæssige behov. Hvis ikke det kan være anderledes, så er det sådan. Men savnet kan sørge for, at vi indimellem husker at tjecke op på, om den måde vi vælger at leve på, virkelig er den, vi inderst inde ønsker.
Jeg håber også det er mere hyggestue end huggestue….
årrhh, hvad han er da den ondeste gansta på Østerbro! Jeg forstår hvorfor det flår i hjertet, men at savne er livet magi. – og ja jeg dukker mig også når skal til møde og kører lige forbi Ellas vuggestue…Have a sweet on/ Kh
Savn sucks. Period!