
Endelig endelig endelig fandt jeg den. Hos en antikvar i København. ALT for dyr. Men her er den. Lis Paludans store Julebog for Bo Bedre. Nu bor den hos mig, og jeg er helt tosset med den. Farverne, siderne, ideerne, men især tegningerne. Og nej, jeg begynder hverken at rulle eller dyppe lys, men jeg kunne godt finde på at lave den lille engel i en 16-17 eksemplarer…


Lis Paludan kan bare noget med form & farve! Jeg har også en svaghed for den slags håndarbejdsbøger. Selvom jeg nok ikke lige får lavet så mange af projekterne, så er det bare dejligt at se billederne. Lidt som med en kogebog, hvor man jo heller ikke laver al maden 🙂
😀 så blev der lige sat billeder på min barndoms december! Og hvorfor blev mine ting aldrig helt så flotte som dem i bogen (hov, sådan er det vist stadigvæk..)
Ih, heldige dig og god fornøjelse med alt det kreative, du skal i gang med ;o)
hvor du heldig at bo sammen med Lis – har godt nok også et eksemplar af samme bog, som er helt fra min egen barndom. Lis ringede til mig i går, helt overvældet af alle de kommentarer og fine ord hun havde læst hos mig – det er da snart på tide at oprette en fanklub. Måske man skulle arrangere en hækle aften eller noget med hende!??
Juleidébogen fra 1971 ?
Synes billederne så bekendt ud, og det er da også den jeg har stående i reolen.
Tak for du mindede mig om den, nu kom den frem i tide!
/Mette
Ja, den er bare så skøn at kigge i.
Mit eksemplar hører der en lille gyserhistorie til. Jeg har nemlig klunset – tænk at nogen vil smide den slags skatte ud.
Hej du,
Hvor fandt du den – på Classensgade? Jeg tror jeg afleverede den der for et par uger siden, nu hvor jeg ser den. Havde jeg vist, at du ledte, så havde du fået den med en stor sløjfe rundt om:)
Den har stået i mit barndomshjem, men vi har været gennem den store oprydning. Var ikke klar over, at den var eftertragtet… Det må være fordi jeg ikke læser med på alle krea-blogs’ne – endnu!!!
Kh
Lykke
Den bog har jeg haft fra ny af ( og har den stadig ) og lige netop den engel har jeg lavet fire stykker af, to af dem bor hos min gamle mor som hvert år når julepyntet blir´pakket ud fortæller mig hvor glad hun er for lige netop de engle.
Mine to piger har også fået en hver som nu hænger i deres hjem og minder dem om deres barndoms jul 🙂
Skrev du at bogen var fra 71 … det føles næsten som var det … ja i hvert fald ikke så mange år siden, uha det er altså lidt skræmmende 😉
Min er faktisk også klunset – endt i ejendommmen “genbrugsrum”
Ikke lige eftertragtet en bog for alle. åbenbart.
Hvor er den elskværdig. Fine billeder.
Nøj, den husker jeg også fra min barndom. Jeg er sikker på at den stadig står hjemme hos mine forældre (måske jeg skulle score den inden en af mine søstre gør) . Ren nostalgi!
Hej Julie, jeg har læst med på din blog et stykke tid. Cool, og er nødt til at dele begejstringen for Bo Bedres Julebog, som jeg fik fat i (yderst billigt, må jeg tilføje). Den er skøn!
http://forhistorier.blogspot.com/2009/11/julen-er-landet.html
Undskyld Julia, at jeg kom til at skrive Julie.
Hej Julia
Jeg er også stor Lis-fan, og kan anbefale Børnenes Idebog i samme serie af samme Lis, jeg kan nævne afsnit som Næser og skæg, Indianerudstyr og totempæl og Ting af Kavs (?) Jo den er fed til alle årstider!
Lige netop den engel lavede min mor en hel bunke af som hang i alle mine venners hjem (foruden mit naturligvis). Jeg var lige ved at tude da jeg så den. Jeg har mange af Lis bøger som jeg har arvet efter min mor men den der den har jeg detsværre ikke. ØV.
Orv, den har jeg også et sted, arvet fra min mor…eller kan man sige arve, når hun endnu ikke er død…nevermind.
Dejligt gensyn…så 70ér style, hva!
I love the work of Lis Paludan. We only have a couple of her books available in the United States. I have been buying her books in different languages because the drawings and embroideries are what I am interested in. If anyone has any of her books that they would like to sell please contact me.