Feberbarn & Mumitrolde

Elias er stadig syg. Har naturligvis ikke sovet rigtigt i nat – altså der var stunder, hvor jeg blundede indtil jeg fik en fod i munden, en albue i øjet eller et hoved i maven, men rigtig søvn var der ikke tale om…  Feberdrømme har han også og vågner med skrig og skrål dag og nat, og jeg kan godt huske den slags drømme, fra jeg var barn: Klovne der kom ud af væggen og den slags. Johan skal spille i Odense i aften, og jeg har en fornemmelse af at det er en udendørskoncert. Er naturligvis allerede misundelig på alle dem, der skal stå en halvlun aften med en kold fadøl i hånden og lytte, men jeg skal da heldigvis se alt, hvad der er af TV i aften. Og sidde i løn. Og læse Mumihistorier højt for Elias, tale om biler og om fisk og holde den lille feberkrop tæt. Og helt ærligt så er det altså ikke så tit at Elias i den grad nyder at være tæt, som han gør når han er syg. Det er det, der gør det udholdeligt – at være tæt og at Elias kan lide billederne i Mumibogen.

mummi

9 kommentarer

  1. Rigtig god bedring til den lille feberabe. Må han snart blive rask og frisk igen.
    Din nye hjemmeside er flot, og du ser som altid bragende skøøøn ud!
    Go’ weekend, ikk’? Trods alt.

  2. Ååårh, god bedring. Pyha ja, alle de ting man skal igennem sammen..
    Det er godt nok længe siden, jeg har set Mummitroldene! Har lige købt en Mummi-bluse til Junior i Norge, så det vækker minder 🙂

  3. Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget!
    – Jeg er også alene med en enkelt unge i aften. Hun er dog rask og skal bestikkes med slik for at gide hygge tæt. Så hyggeligt det end bliver, så gad jeg rigtig godt høre din husbond. Håber han gæster min by igen, når jeg har poppet nummer 3 ud og er klar til store øl!:D
    Det er jo heeeeelt almindeligt at længes efter, når man er i 8. måned!

  4. Tænker på dig og din lille dreng, som du holder tæt….håber du også får tid og mulighed for små pauser i holderiet, så du ikke får hold i nakken eller andet.

    Hold dig munter eller oven vande….

    Kh Rikke

    PS: Lis, tror det er helt normalt ja med øltrang og anden trang, i 8. md. Det er også helt normalt med en baby på 5 mdr ikke?! Eller taler jeg bare for mig selv nu…? 😉

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *