Nye tider

Hvad siger geden?
Hvad siger geden?

Elias er afleveret for flere timer siden, og jeg sidder i roddet der altid bliver tilbage efter ham og efter os, og tænker over ugen der er gået. Livet er en rutschebane, men det kilder heldigvis også i maven, og jeg er glad og tilfreds, som jeg sidder her. Johan kom hjem fra spillejob i Århus klokken tyve i syv i morges, og han har faktisk været i Jylland hele ugen. (Hatten af for enlige mødre. Hvordan gør de det egentligt?) Weekenden lover sol og Zoo og gode venner, og masser af tid til os tre, eller to en halv, og jeg glæder mig helt vildt. Det er altså ikke ret længe siden, en god weekend var lige med tre brænderter, en brækket stillethæl og otte taxakvitteringer, og hvis nogen havde fortalt mig, hvor meget jeg ville komme til at glæde mig til at klappe geder, havde jeg meldt dem for svindel.

8 Comments
Previous Post
Next Post