Verdens dårligste aften

Der er dårlige fester. Så er der de virkeligt dårlige fester. Og så er der nytårsaften. Hold nu op for en dårlig aften! Det starter altid med et planlægningshelvede af den anden verden og fortsætter med at man absolut skal piske en stemning op. Folk der normalt helst vil have en pizza nummer fire med ekstra ost, kan kun tænke på hummer. Vi piger tror pludseligt at en fjerboa er sagen, selvom det nok er noget af det mest tacky man kan komme i nærheden af, og vores dates fyrer op under store grimme cigarer som de stinker og smager af helt hen på den anden side af tømmermændene. Som koncept holder Nyårsaften ikke.

Sidste år havde jeg mit livs nytår. (Selvom jeg blev svitset af en raket på skinnebenet, og nu aldrig nogensinde igen ser på fyrværkeri uden beskyttelsesbriller, -hjelm og -handsker.) Min kæreste og jeg var bare hjemme, og alene og pyha, hvor var det romantisk. Vi er normalt ikke særligt gode til at være lyserøde og amerikansk-film-agtige, og jeg kan vist tælle på to fingre, hvornår han har givet mig blomster. Men helt ærligt, det var så fint at være alene, og at starte et nyt år sammen, hvor festen handlede om os, og hvor vi ikke behøvede at cykle rundt i krigszonen København i fem cm sjap for at komme fra fest a til fest b. Hvorfor skal den aften være så opkørt?

Rigtigt godt nytår – jeg håber du og dine undgår dårlige fester, raketter, fjer og (alt for) billig champagne!

5 kommentarer

  1. Jeg er SÅ enig. Jeg hader nytårsfester som altid bliver italesat til at være noget meget større, federe og sejere end de egentlig er.

    Jeg bliver hjemme i år – med min kæreste, en røvfuld sushi og en masse gode film.

    Godt nytår Julia 🙂

  2. Fuldstændig enig – jeg hader virkelig nytårsaften, og heldigvis fr mig et vi to om den menig her i hytten. Vi skal være os to alene i morgen aften også. spise noget almindeligt mad, og så sende de der raketter af manden ikke klarer at leve uden 😉 Ligge i arm på sofaen, og bare fejre OS !

    Glædelig nytår til dig også.

  3. Sidste år flygtede kæresten og jeg i fem dages eksil en en miniaturehytte på en lille halvø i en svensk skovsø. Det er den bedste (og mest fredelige) nytårsaften, jeg har haft i mit voksenliv.
    08/09-aftenen blev, trods min indgroede kalenderfascisme, ikke planlagt overhovedet. Jeg bor sammen med en, der er allergisk over for at lægge planer – især i december. Julen er et planlægningsmareridt for ham (sådan noget skilsmissebarnsrod og alt for meget arbejdsrelateret pis)… og jeg forsøger at være large og laissez faire. Nu er jeg heldigvis forholdsvis indifferent over for lige netop nytårsaften, så det var fint nok, at det først d. 30. kom på plads, at vi kunne nasse os ind på kærestens fætters gamle studiekammerats middag. Vi skulle blot medbringe bobler. Fint nok. Jeg havde ingen forventninger. Anede ikke hvem manden var og håbede bare, at han kunne lave mad. Det kunne han – og da han tilmed bor i gigantisk herskabslejlighed på fjerde sal med udsigt over søerne…tja, så endte det med at blive en ganske udemærket aften.

  4. det holder så meget! når tingene bare ruller afsted. jeg er også totalt kalenderfreak (min kæreste ryster når han ser mig med kalenderen i hånden. Tror måske det er det eneste, der i virkeligheden kan gøre ham bange). Måske skal man øve sig i det? Det der med ikke at have planlægningshatten på hele tiden? KH

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.