
Jeg kender den hånd.
Det er min, men det er ikke kun min, for det er også min mors. Jeg er 36 år gammel og min hånd ligner den hånd, der holdt min da jeg begyndte i skole. Den hånd, der strøg mig over kinden, og den der var fast og hård og greb mig om skulderen, når jeg var tæt på en eller anden afgrund. Jeg har også fået min mors stemme. Min søster har fået hendes blik, og Sofus øjenfarve ligner hendes. Jeg har fået hendes intolerance overfor dårlig opførsel og hendes eftergivenhed overfor excentricitet. Jeg har også fået hendes krogede fingre og hendes blodårer med; dem der står lidt frem, og dem, der viser alderen.
Jeg savner hende stadig. Hver dag.
Hun var også et rigtig fint og godt menneske. Hun var fantastisk god til at lytte og komme med konstruktive råd – og det har du arvet. Du ligner din mor meget og selvfølgelig savner du hende. Hun var cool i mange af livets aspekter:)
Så fint et indlæg – og åh hvor jeg dog kender følelsen!
Rigtig fint indlæg..
Den følelse fylder os inde i mig, det meste af tiden. På trods af at det er 15 år siden…
Kender desværre den følelse blot med min far – smukt indlæg. God pinse
Åh Julia… det er et smukt indlæg, som fik tårerne frem. Vi har i denne uge både mistet en kær ven af familien og også en nabo – begge tabte kampen mod kræft, den ene efterlader sig en dreng på 3 år! Det er sku bare ikke okay!! Man lærer aldrig at accepterer det, men på et tidspunkt lærer man, som dig, at leve med det. Denne uge har fået mig til at tænke meget over det at miste, og tænker endnu mere over vigtigheden af at være i nuet. Et knus i din retning!
Mia
Åh Julia! Sidder med tårerne i øjnene efter at have læst dette smukke indlæg….. Det er og bliver aldrig fair det med i skal miste vores kære…… Mange tanker herfra og god Pinse……..
Hovsa, kan ikke stave med tårerne i øjnene….. Der mangler lige et v – at vi skal miste vores kære……
Jeg har aldrig mødt din mor. Men jeg har mødt din søster og dig. I er vidnesbyrd på, at hun gjorde et fantastisk arbejde. Som mor og som forbillede. Jeg er sikker på, at hun holder #glimmeronsdag i himlen…
Kram og tanker
Jeg bliver så ked af det på dine vegne. Kan slet ikke sætte mig ind i, hvordan det må føles <3 Masser af tanker herfra..
Har det på samme måde. Min mor nåede kun at blive 43 år og jeg tænker mere og mere på denne tidlige alder, hun måtte forlade os i, jo ældre jeg bliver. Dem der kendte min mor synes også der er mange ligheder mellem mig og hende. Det er noget at det bedste at få fortalt!
Piv, Julia…
Virkelig et fint indlæg og hvor er det godt skrevet. Sad med tårer i øjnene og en lille klump i halsen. Her kan ord og et enkelt billede sige meget.
Min datter har lige spurgt om hvorfor mine øjne er våde..
Det er hårdt og samtidig skønt at se sig selv i sin mor. Især når man savner.
Flot og rørende indlæg.
Mistede selv min mor til kræften for 4 år siden, var lige fyldt 30 år og mor til datter på 2 år… Læste efterfølgende dine bøger. Rart at du kunne sætte ord på de følelser jeg gik med.
God pinse.
Tak for jeres dejlige kommentarer. Man bliver aldrig helt den samme, tror jeg, og det er nok også noget af det, man skal lære af at miste, at sørge for at huske at man aldrig får tid nok. Synes det er svært at min mor ikke ser hverken mine børn, eller oplever mig eller min søster som helt voksne. Og at vi ikke kan stille hende alle de spørgsmål, vi ikke var gamle nok til at vide, at vi ville have brug for svar på. @Cathrine – TAK – det er så dejligt at der er nogen der ude, der kan huske hende som netop den. Og Sine – TAK! og tak til Alle jer dejlige damer, der lærer mig, at det er ok at (stadig) at mangler og savne.
Århh altså! Jeg græder også! Jeg mistede min mor den 17 februar. Sad ved siden af hende – holdt min hånd på hendes hjerte til det slog sit allersidste slag. Har haft ondt ondt ondt i mit lige siden. Jeg læser din bog lige nu Julia. Det er på en måde befriende med et så håndgribeligt bevis på at jeg ikke er alene. Samtidig er det mere klart end nogensinde at den her vej er ensom at gå. Sorg er en kælling – og jeg kan simpelthen bare SÅ godt forstå at du savner din mor. Det lyder som om hun var enestående og lige præcis sådan en man ikke kan undvære! Kram og tanker til dig!