GAVEREGN: Så er der knald i gudinden

Du kan vinde ham her i dag:

GREY.

Christian Grey.

Damefantasiernes meget fysiske svar på James Bond. Han er milliardær, spiller klaver efter sex og knalder benene væk under vore unge (jomfruelige heltinde). 50 Shades of grey er næsten 600 siders fortælling om sex, og du er garanteret to knald pr kapitel. Det er liret, det er lækkert og det er skrevet så dårligt at det gør ondt. Men. Damerne elsker den. Og hvis du tænker at du mangler ideer, lir eller inspiration til noget af det, der foregår – eller ikke gør – hjemme i dit soveværelse, så er det da bareat hive fat i moppedrengen. (No pun intended).

Og det der med “gudinden”, er noget den smukke unge heltinde taler om – og med – sin indre gudinde. Åbenbart en man møder på motorvejen til orgasmeland.

Her  en smagsprøve:

Og hvis du smækker en kommentar afsted til dette indlæg, deltager du i gaveregnen om en bog. Den udkommer i morgen og vinderen udtrækkes i morgen den 31. august. Sådan! Så kan du nemlig selv finde ud af hvad du synes… Om Christian.

77 kommentarer

  1. Jeg må da være med her,det er en bog som bare må læses.Er heldet ikke med mig må jeg besøge boghandeleren ;o)

  2. Lidt diller på hylden mangler man vel altid. Eller næh, det gør man sgu nok ikke, men skidt pyt, han må godt pynte herhjemme.

    kram

  3. Jeg har vist ikke helt gennemskuet, hvorfor det er netop dén serie, der er det nye sort. Men jeg fangede selvfølgelig heller ikke Harry Potter-hypen, før det var for sent, eller indså hvad der var så fantastisk ved romantiske vampyrer..
    Måske jeg stadig kan nå det ved dette bogfænomen?

  4. Jah – den vil jeg gerne vinde 🙂 Så må man jo finde ud af om man æder kapitlerne råt eller om man brækker sig over den 🙂

  5. Jeg er kåd på den gravide måde (læs: 8 måneder henne). Skal da bruge min barsel på noget lir!

  6. Nu er der skrevet så meget om den bog (og om hvor dårligt skrevet den er) at jeg er nødt til at få fingrene i den! 😉

  7. Jeg er også nysgerrig efter at læse Christian Grey og Ana Steele bedre at kende, så jeg krydser fingre for, at jeg er en af de heldige.

  8. Har tilbragt de sidste 1440 timer på langs…men ikke i nærkontakt med min skønne mand. Nærkontakt er faktisk helt forbudt, da det handler om at holde lillebror inde – og gerne minium 700 timer mere. Graviditet kommer aldrig ind under spidskompetencerne på mit cv…tværtimod. Så herfra skal der lyde en stor tak til bøgernes og internettets opfindelse!

  9. Gider godt vinde den, selv om den ikke vækker begejstring blandt bloggere, så kunne det måske være et frisk pust til ophængt og forpustet mor til 4 drengee en tiltrængt afstikker fra bleskift, madpakker, bunker af vasketøj, og alt det andet…

  10. Åååhhh Mr. Grey!!!! Den bog serie vil jeg så gerne læse, men hvis jeg vinder vil jeg faktisk give den i gave til min veninde, som har været single i alt for lang tid! Så håber Mr. Grey kan opmuntre hende lidt! 😉

  11. Det er en fornøjelse at høre denne bog omtalt ved middagsbordet uden at tilhørene bliver røde i hovederne. Den skal helt klart læses, så jeg håber på at blive den heldige vinder ;-D

  12. Nice! Ta mig. Det kan umuligt være dårligere end alle de andre indholdsløse tøseromaner, jeg ellers læser!

  13. Barbara Cartland møder den nihalede…lyder ikke som noget jeg har lyst til at gå glip af;o) Jeg melder mig som een af de håbefulde

  14. Er så nysgerrig omkring den. Hvad gør den så populær, når den efter sigende er vildt dårligt skrevet?

  15. Står netop lige og mangler en moppedreng til at fylde i bogreolen (men først på natbordet selvfølgelig)!!!

  16. Kan man nå det endnu? At vinde bogen, som “alle” taler om? Så melder jeg mig gerne til 😀

  17. Ja, man er jo blevet lidt nysgerrig med al den hype, så jeg vil også prøve lykken 🙂

  18. Hejsa
    Jeg har hørt meget godt om denne bog, så jeg er bestemt blevet nysgerrig.
    Krydser fingre og håber på at jeg er den heldige vinder.
    Kig endelig forbi min blog hvor jeg også har en giveaway kørende 😉
    Go weekend!!!

  19. Prøver lykken og drømmer om en aften i gyngestolen med puder i ryggen og benene oppe – og dejlig læsning.

  20. Hører om den alle vegne. Deltager derfor gerne om lidt knald x mange i én og samme historie.

  21. Mommyporn eller ej, så kunne jeg altså godt tænke mig at se hvad søren alt hypen er om 😉

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *