Hov.
Når man ikke er på barsel, er der ikke mange stunder (undtagen dem om natten…), hvor Sofus og jeg er helt aldeles alene. Sådan en dag har vi i dag. Hele lørdagen. Babyfødder, blød næse og dunet hoved. Hele dagen. Uden playmobilafbrydelser eller planer, eller ting, jeg skal ud efter. Bortset fra kage.
Du har altså den sødeste og kæreste måde, at beskrive babyuniverset på – som at være der igen selv, med små tæer som ærter i en bælg…fingre som de smukkeste fjordrejer…det dunede hoved, som bare dufter VIDUNDERLIGT!
Tak for denne lille bløde og blide tidslomme – min søn fyldte 20 i forgårs 😉