Kære Vejrgud

Så er det officielt møgvejr. Det er vådt og klistret at cykle, og så længe jeg bestemmer, skal vi ikke have en bil. Men måske kunne man få en aftale med vejrguderne i stedet? Om ikke at regne når man afleverer barn om morgenen? For denne morgens aflevering var en af dem, hvor barnet ikke mener regnen opfører sig ordentligt, hvor busserne rammer alle vandpytter og hvor firmacyklen bare ikke er hurtig nok. Glædeligt efterår, og glædelig fredag.

10 kommentarer

  1. Det der er lige MIN morgen du beskriver. Min HELDIGE mand er stadig på barsel, så jeg behøvede ikke at aflevere barn. Bare mig selv. På arbejde. Det var svært nok! Jeg er med på vejrgude-aftalen, og giver gerne et par gode flasker i bestikkelse

  2. Kære Julia

    Er møjvejr, kaos og overspringshandlinger mon fra en samlet pakke, som bare skal få os til at glæde os endnu mere til weekenden? Måske er det den hemmelige plan?! Sikke en fredag og lad os så få noget weekend 🙂
    En god en til dig og dine.

    Kh charlotteamalie
    ps: jeg er ny blogger – under træning 🙂 Tak for e-tips om blogging.

  3. Oh yeah. Vi nåede dog lige præcis hen i vuggestuen, inden der for alvor blev skruet op for vejrhanen, så det var mest mig, det gik ud over… Jeg er også stor fan af at transportere mig selv og familien med cykel eller tog, men nu hvor min kærestes nye pendlerjob nødvendiggør en bil i familien, må jeg sige, at jeg især på en dag som i dag er blevet helt varm på tanken…

  4. Sine & Sara, Vi må spytte i kassen til bestikkelse. Der er jo måneder af dette forude!!! CharlotteAmalie – velkommen til, og tusind tak! Måske har du ret: Vi skal glæde os til weekenden…

  5. Enig! Vi bor dog sååå langt ude på landet, at vi er nød til at have bil, men bare turen ud til laden gennem smat og vandpytter kan være en udfordring. Faktisk sagde jeg til min mand her til morgen; nu er vi bare nået en årstid, hvor jeg fryser og ikke har lyst til at gå ud mere før foråret kommer!!!
    God fredag og god weekend:-)

  6. Ydrks! Og jeg skal endda ud i vejret for at komme hen til træning … Lidt svært at overvinde. Er det mon taberagtigt at tage bilen hen for at forbrænde kalorier?

  7. Tro det hvem der kan, men hvis bare det er koldt nok der hvor man selv bor, ser et regnvådt cykelsæde pludselig både idyllisk og hyggeligt ud. Fik næsten lidt hjemve af dit billede. Jeg læste din bog og blev forelsket i din blog og måtte simpelthen bare give mig til kende, som hende der har givet dig fem millioner site visits fra norsk udpost de seneste aftener. Jeg var engang en slags blogger selv, men så kom der et barn i vejen (et af dem der ikke sover) og hverdagen så pludselig helt anderledes ud. Nu læser jeg bare andres blogs og bøger med dyrelyde, og drømmer om at være bare halvt så kreativ som alle jer ude i det lækre dameblogunivers.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *