Feriegave #2: Min Rødstrømpe ABC

Jeg er taget på ferie. I en uge. EN HEL UGE! Og jeg har lovet dem jeg ferierer sammen med at jeg er uden computer. I EN HEL UGE. Og selv om jeg i virkeligheden mener, man skal lade være med at være hjemme på bloggen, når man er ude (hvis I forstår), så kan jeg simpelthen ikke lade være med at vige pladsen for den legendariske Maria Marcus, som har udgivet en helt vidunderlig bog. Den er en blanding af et personligt memoir, en abc i rødstrømpe-paratviden, en historiebog, men også af en påmindelse om, hvad det er vi skal værne om i dette samfund. Og hvor længe den ligestilling vi har i dag har været undervejs. Så derfor, får I hver dag jeg er væk et indlæg / afsnit fra Marcus bog: Min rødstrømpe ABC. Den er udkommet på Politikens Forlag og jeg har lavet et lille bitte interview med Maria Marcus i det Femina, der udkommer 8. April. God læselyst.
Kh
Julia

DEPRESSSION

Depression, dit navn er Kvinde! Det var titlen på
en bog af psykiateren Jytte Willadsen. En barsk titel, som hentyder til, at
psykiske sygdomme ikke rammer mænd og kvinder ens, og at der er stor
overvægt af kvinder, der rammes af depression. Sådan så det i hvert fald
ud dengang; bogen er fra begyndelsen af 1980’erne.
I daglig tale kan man sige, at man er deprimeret; det betyder som regel,
at man er rigtig ked af det. Det kan man have gode grunde til – et dødsfald,
en skilsmisse, som man har svært ved at komme over. Men i psykiatrisk
forstand er en depression en regulær psykisk lidelse, som fører en ud i en
pinefuld tilstand, hvor man ikke har overskud til at foretage sig noget som
helst. Man er drænet for energi, man kan måske ikke engang komme op af
sengen om morgenen. Selve ordet deprimeret kommer fra latin: de betyder
væk, og premere betyder at trykke. Det kan være følelser, man så at sige
har holdt tilbage, man har trykket dem væk, ned, i stedet for at udtrykke
dem – man har ikke fået grædt ud, for det har været alt for meget at give
efter for sorgen og smerten.
Men det er jo ikke sikkert, at det handler om at være ked af det. Måske
handler det om, at man inderst inde er vred. Og som kvinder var vi åbenbart
mere bange end mændene for at blive vrede og stampe i gulvet, det
havde vi aldrig lært. Vi havde lært, at det nok bare er mig selv, der ikke
kan finde ud af en skid… Så hellere give op, trykke vreden ned, føle os afmægtige.
Og det er ikke sundt at føle sig afmægtig. Det kan føre til, at man
havner i en depression.
Så spørgsmålet var: Hvad kunne vi gøre for at undgå den tilstand?
Måske skulle vi give os selv lov til at lære noget af det, som mændene var
gode til: Mærke, at vi ikke bare var kede af det, men også vrede, rasende.
Finde ud af, at vi også kunne blive aggressive og råbe op. Så kunne vi få
energi til at slås for at få ændret situationen – i stedet for at give op og
søge tilflugt i en depression. Det var noget, vi skulle lære fra bunden, det
krævede virkelig træning. Men vi øvede os.
Og selv om det næppe er alle depressioner, der kan kureres ad den vej, så
fik vi meget inspiration fra et slogan, som kunne læses på rødstrømpeplakater:
Kvinder bryd ikke sammen – bryd ud!