Tour de Juhu-land for real

Nå, men nu starter den altså. Jeg hopper på toget med en gigantisk kuffert om nogle timer, og så er jeg ellers on the road (host host) i fem dage. Med foredrag, møder og ja, en enkelt damedate eller to. Jeg er ikke mere rockagtig end at jeg har brodergarn, bøger og masser af masser af masser af arbejde med, men Elias… Elias han er hjemme. Og jeg savner ham og Johan på forhånd. Men det er underligt – for selv om jeg savner på forhånd, forestiller jeg mig jo også at det der hotelliv nok ikke er helt sårligt i et par dage… I aften er jeg i Arden, og det glæder mig til gengæld helt vildt til.  Jeg holder foredrag om Hvor lagde jeg babyen på Arden bibliotek kl 1930. Måske ses vi?

14 kommentarer

  1. De er heldige – de der 2.428 indbyggere i Arden (ja, jeg var lige nødt til at tjekke Wikipedia for at finde ud af, hvor det lå henne…) Nå, men den køretur er vist for lang for mig, så du må bare nyde din road-trip! 😉

  2. Hej Julia. Dejligt at du sådan kommer på roadtrip helt til Jylland. Jeg glæder mig til at møde/høre dig i Aalborg på søndag.
    Sådan et par alene-aftener på hotel er nu heller ikke at undervurdere. Uforstyrret krea-tid er jo skønt, trods savnet.
    Rigtig god tur 🙂

  3. Ja, hvis jeg ikke skulle i aftenvagt, ville jeg helt sikker være der. Jeg er sikker på der kommer mange fra oplandet = Mariagerfjord kommune. Det er jo en fantastisk bog!

  4. jeg glæder mig til at opleve dig live i Aalborg på søndag……håber at du kan overtales til at signere din bog som jeg har elsket at læse.

  5. Hvad er det med kvinder der savner på forhånd… Gør det også selv, men manden min forstår slet ikke konceptet 🙂

  6. Rigtig go’ tur – og du bliver nød til at komme med en update på om jyske mødre og københavnske mødre stiller de samme spørgsmål…Jeg tror det, men jeg er faktisk ikke sikker…

  7. guuud jaaa, gør de mon det? Dén analyse venter vi spændt på
    Herovre har jeg en ide om resultatet…, men den holder jeg for mig selv

  8. FAN!!! Jeg må overgive mig totalt til det her blog-halløj og melde mig under Lahme-fanen. Ih, hvor har jeg rå-ædt af denne hjemmeside siden i mandags, hvor jeg købte billetter til foredraget i Aalborg på søndag. Glæder mig – til at komme afsted med min skønne veninde Mette, til at se og høre giraffen, til at købe bogen (og få den signeret?) og til at komme hjem og læse den; efter søns sengetid, forståes.
    Vi ses!
    For øvrigt – så har undertegnede brugt fjorten af sine barne-/ungdomsår i byen Arden, med Ball-trøjer, blandet slik for en femmer fra kiosken (man kunne jo både få fem- og tiøres-ting dengang), halbal og alt hvad der ellers hører til sådan en lille provinsby. Jowjow…

  9. Bibliotekaren der har booket Julia til i aften kan informere om at Arden og opland indtil videre møder op med en 75-80 mand… og vi serverer kaffe/the og lækre hjemmebagte muffins, det hører sig jo til på landet 😉 Vi glæder os også meget til at se dig Julia og håber du får en god Tour de Juhu-land.

  10. Ih hvor er det dejligt, at du er på vej herover – kæresten og jeg kommer på søndag, når du er i Aalborg, og vi glææææææder os! Lillemanden på et halvt år skal hygge sig med mormor og morfar imens, så mor og far kan lytte med 100 procents tilstedeværelse 😉
    Håber SÅ meget, at du får nogle hyggelige og dejlige 5 dage, og at savnet ikke bliver til at holde ud – trods alt.

  11. Som en af arrangørerne på søndag er det fedt at læse at så mange kommer og hører dig i Aalborg. Og heldigt at de har fået billetter, der er nemlig udsolgt nu :).

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *