I denne uges Femina har altid dygtige Tine Bendixen skrevet en virkelig god artikel; den handler om, hvor kvindekampen er lige nu; og om hvordan krop og seksualitet og kvindekamp hænger sammen – og ikke gør. Her siger en kvindelig erhvervsleder at “Min erfaring er, at vi ofte opfatter hinanden som konkurrenter. Hvis kvinder respekterede kvinder lige så meget, som de respekterer mænd, så havde vi allerede ligestilling.”
WHAT?!
Nu er det igen (!) vores egen skyld at vi ikke får lige så meget i løn, som mændende, at vi ikke har de samme muligheder, at vi skal finde os i ikke at have samme vægt i samfundet som mændene har. Fordi vi ikke er gode nok til at være ordentlige ved hinanden. Det her sker SÅ tit, at diskussionen om ligestilling kommer til at handle om at der er noget grundlæggende forkert i kvinders måde at være i verden på. At kvinder er kvinder værst. Det er vi ikke. Kig rundt i blogland og du vil opleve søstersolidaritet, omsorg og venskab. Kig i din egen vennekreds, og du vil finde det samme. Det er en gammel maskulin myte, at vi kvinder ikke opfører os ordentligt overfor hinanden. Som køn. Ja, der er kællinger allevegne, som med rundsave på albuerne vil gøre alt for at save den gren over, som nogen sidder på. Men se på mændene! De lyncher hinanden for åben skærm, de er illoyale, dumme og ignorante – præcis som kvinder. Fordi vi er mennesker, er vi også fejlbarlige, og hvis vi vil have ligestilling skal vi kvinder kræve retten til at være præcis så gamle, dumme, tykke, platte og illoyale som mænd, og stadig få ministerposter, lederstillinger og bestyrelsesposter. Og så i øvrigt vælge at være de ordentlige mennesker, vi selv ønsker at være.
Sådan! Marianne Egelund Siig har også skrevet en kvindekamps kronik idag (berlingske) om netop respekt, men det er ikke med den sædvanlige vinkel, hvor vi kvinder selv er skyld i alting. Den kan jeg varmt anbefale, det er altid godt at se hvordan videnskaben kan understøtte det billede man (jeg) selv har af ulighed.
AMEN!!!!!
Amen to that!
Smukt sagt.
at blive udsat for shaming eller andre overgreb, er aldrig ens egen skyld, eller ok fordi andre gør det.
ja! Og så skal vi holde op med at tro, at blot fordi ‘nogen’ ikke vil os det godt, omfatter det en hel kategori af køn. Jeg oplever stor solidaritet både fra maksulin og feminin side (tak!), men jeg oplever også at det er særligt vigtigt at vi på arbejdsmarkedet støtter op om vores kolleger på forskellige måder netop for, at vi kan opnå ligestilling. Altså fx at vi støtter vores mandlige kolleger, når de vil have barsel – og vores kvindelige kolleger, når de gerne vil tilbage fra den. Ligestilling sidder ikke i kønnet; ligestilling er etik og moral – en følelsernes opdragelse, der burde være på skemaet fra 0. klasse