Det er mandag, og kaffe er min ven. Det har været den fineste weekend komplet med biftur (Zootropolis med ungerne, og den var faktisk både god og sjov) og fejring af Johan, som havde fødselsdag i lørdags. Vi har også nået at klæde Sofus ud som Batman og sige farvel til min far, som drager mod Afrika igen, have tømmermænd og ikke mindst, så har jeg nået at være på arbejde og bare indhente lidt af alt det vinteren har skubbet. Og så har det regnet, været isnende koldt, det har været gråt, surt og fik jeg sagt koldt? Og hvis ikke snart det forår VIL noget, så tror jeg at jeg skriger.
Men der er to gode grunde til at holde hovedet højt og tackle de sidste rester af vinteren:
HVIS nattefrosten ikke pludselig kommer tilbage – så ser det ud til at der bliver åbnet for vandet i kolonøjseren om 14 dage. Og SÅ begynder livet igen.
Vi har fået navn på vores dør. Vi (Lahme) flyttede nemlig til nye kontorer for en måned siden, og nu – NU – er skiltet kommet op:

Og det er stadig spejlblankt og uden en fedtfinger, hvilket man jo som del af en forholdsvis fedtet børnefamilie rent faktisk kan finde ud af at påskønne.
Glædelig mandag til jer derude – foråret kommer!

Det er mandag, og JA, kaffe er min ven. Kom hjem fra USA kl. 18 i går aftes og sidder nu på arbejde med jetlag og hælder enorme mængder kaffe indenbords. Seattle kunne (trods mange og lange perioder med regn og blæst) tilbyde 15 grader og forårsstemning, og to af dagene sad jeg udenfor og spiste min frokost i solen med udsigt til Mount Rainier. Det er lidt anti-klimatisk at komme hjem til vinter og ikke antydningen af forår. Er træt som et ondt år!
Kram
ps. Sikke et fint skilt.
Lyder som en god weekend!
I det her vejr bliver man bare nødt til at elske de små ting lige mere.. Som at få 4 timers børnefri en lørdag eftermiddag, for at se en (halvkedelig) opera med manden i mit liv. Eller at kaffen er god i dag, og jeg slipper for at tørre 11 -taller væk, så længe jeg er på arbejde 😉
Hav en skøn mandag!
Kære CM,
Du har ret! Noget af det bedste ved at være på arbejde er jo faktisk at man ikke skal tale med et barn gennem en toiletdør mens man tisser… Og ja, det er de små ting! Fire timer, er trods alt fire timer! Kram
Kære Bitten!
DU ER TILBAGE! Så dejligt at det har været en god tur! Hvordan gik det med at være væk så længe? Altså for dig? Kram J
Åh, det lyder som en fantastisk weekend! Vi elsker zootropolis, og vi kan grine længe, når vi taler som de dersens meget langsomt-talende dyr, som jeg lige har glemt, hvad hedder…. Ja, ja, små hjerner, små glæder, siger nogen :-). Tillykke med de fine skilt!!
TAK Mor-Monster! Ja, de der dovendyr? Jeg hulkede også af grin. Nu ikke så meget hvor Sofus på fire, forsøger at genfortælle den IGEN og IGEN… Og ja – jeg er bare lykkelig for at vi kan se noget sammen alle fire, uden man er ved at græde sin hjerne ud af bar kedsomhed.
KH J
Jeg hepper SÅ meget – i Aalborg har det tø-slud-sneet nonstop hele weekenden! Det er fandme marts 😀 Stop så!
– Anne
YES! Foråret skal komme nu!
Men mens vi venter smutter jeg og min mand lige en tur til Vietnam de næste tre uger, sådan at solen kan få det hele opvarmet til vi er retur:-)
Stort tillykke med Johan 🙂
Og hvor er det et flot skilt!
Jeg er også til kaffe på kolde, vinterlige mandage som denne… Men nu, her i Aarhus hvor jeg sidder, er solen brudt frem af skyerne og en klar blå himmel er kommet til syne – ikke skyfrit bevares, men lidt har også ret – og sammen med vintergækkene der pibler op i haven VED jeg at foråret er på trapperne!
God uge til dig, Julia 🙂 Se forresten lige din “andet”-indbakke på Facebook; jeg sendte dig et link der har lidt med glimmeronsdag at gøre 😉 Bare lige så du ved det 🙂
Tillykke med de nye lokaler og ikke mindst det smukke nye skilt! Åh vil også gerne se Zootropolis, den ser bare så skøn ud! 🙂
Mange tak Julia,
Rejsen gik godt. Søde elever og fede oplevelser. Men jeg havde været savnet derhjemme “op til månen og tilbage igen” som min 5årige søn sagde. Fik heldigvis først en SMS besked med “mor savner dig – GRÆDE-smiley” fra min 9-årige datter om morgenen for min hjemtur. Ellers havde det været næsten for hårdt. Men de var vilde med gaverne og det ton slik, jeg havde slæbt med hjem på den lange rejse. To flyture, ventetid i flertal og afsluttet med tre timers togtur. Er hjemme nu. Træt men hjemme.
Kh