Forleden sad jeg i et køkken hos en fantastisk pige. 28 år, mor til lille uendelig smuk datter på 9 måneder. De første tre-fire måneder var den lille datter en engel. Sov igennem, spiste når hun skulle, ingen problemer med amning, ingen problemer af nogen art. Moderen kunne endda nå at bage, lave god mad, købe ind, læse, gå i bad… Så begyndte det – de dårlige nætter kom snigende, og det blev værre og værre. Nøjagtigt som alle os andre der har været i den situation har min søde veninde undersøgt ALT. Der er hverken det ene eller andet, alle er fulde af gode ideer, men der er intet at gøre. Ungen sover ikke – frisk som en havørn på alle tider af døgnet. Min veninde så på mig der i køkkenet og sagde uden smil i øjnene at hun havde glemt, hvordan hun havde det dengang hun var glad…
Sådan er det bare. Benhårdt, og helt rædselsfuldt. Og selvom vi langt fra har vendt skuden herhjemme, så går det bedre. En lille smule bedre. Elias er snart to, og der er sket fremskridt. Om ikke andet kan man jo tale med ham nu. Jeg kan huske hvor absolut hæsligt det var for et år siden, hvor alt gjorde ondt af søvnmangel, barslen var slut og hverdagen kørte afsted. Der hvor nætterne var noget jeg frygtede fra klokken fem om eftermiddagen og hvor jeg aldrig troede jeg skulle blive glad igen. Men til alle Jer med små børn, der ikke sover: Det er fandme så hårdt! Men man bliver faktisk glad igen. Helt ærligt, det gør man.
Som en mor til 4 sagde, da jeg var træt nybagt mor: Tænkt altid på, at det ikke bliver ved til de bliver 18 år….. 🙂
“Dengang jeg var glad…” puha, man får helt ondt i maven over det, det var dog trist… Men hvor er det dog dejligt at hun ikke går med det alene, men siger det til dig, sin veninde! Den fylder så meget søvnen, altså når man ikke får den… jeg kan godt se at vi aldrig helt har været derude med vores dreng, hans dårlige søvnperioder har været korte og betinget af sygdom, babser, tænder osv. og er ellers kun vågen en enkelt gang hver nat ( pas nu på Nemesis, Jela!!) Jeg føler virkelig med jer, for jeg kender godt fornemmelsen af at være halvskæv en onsdag morgen, fordi ungen har vågnet utallige gange om natten, men jeg kender ikke følelsen af at være det HVER dag, og der må jeg virkelig bøje mig i ærefrygt, for det er så flot at I holder jer oprejst, kommer i bad, går på arbejde osv., så street-cred til jer, seje, søvnløse mødre!
Puha!! Jeg har lovet mig selv, at jeg vil være den veninde, der husker at gå en tur med ungen, når/hvis mine veninder/søskende får usovende børn.
En time kan være mere værd en end sækfuld guld!!
Jeg håber, din veninde snart får lov til at blive glad igen 🙂
Og fordi det lyder så hårdt, og jeg selv har været forskånet får jer mødre med den slags natte-roderi min aller største medfølelse. Det er hårdt nok at have børn som sover, så jeg sender al min beundring til jer, som ikke oplever det.
Jeg håber I har gode mennesker omkring jer, som en gang i mellem insisterer på, at I skal sove, og de skal være oppe hele natten.
Kh
Lykke
Hej Julia
Åh, det lyder så frygtelig bekendt! Vores datter blev halvanden år igår og hun har endnu aldrig sovet igennem. Og tilmed har hun nægtet at lade sig putte og trøste af andre en Mor (Zzzz).
Men hos os går det også ligeså stille fremad. Jeg tror, at det har hjulpet, at jeg har fundet mere ro omkring puttetsituationen og accapteret at det bare tager sin tid. For helt ærligt, man kan meget let blive ganske anspændt af sådan en krudtugle som nægter at falde til ro, mens ens egen aften langsom smutter fra en.
Men nu nyder jeg nærværet. Vi læser og fjoller og snakker om dagen der er gået og Carla falder i søvn uden protest når hun er “fyldt op” og hun vågner mindre i løbet af aftenen og natten. Så nu tror jeg på, at vi er på rette vej 🙂
Lad os håbe at de små banditter snart opdager, hvor fantastisk dejligt det (så vidt jeg husker) er at sove 🙂
God weekend
Ja – man skulle næsten ikke tro det – men det passer bestemt. Men den manglende søvn, man aldrig fik, halter efter en som rotte i snor. En øde ø og 14 dage alene – det kunne være så skønt!
Stakkels pige.. Been there – done that.
Min dreng stoppede først med at vågne 3-8 gange om natten, da han fyldte 16mdr.
Nu, hvor han er 2 år, vågner han een gang eller nul gange. – Og det er intet mindre end et mirakel!
Min mand og jeg havde så ondt i vores rygge og købte nye madrasser (flere gange!), fordi vi troede det havde noget med dem at gøre.
Nix. Det var bare søvnmangel..
Hey, og jeg har næsten fået min korttidshukommelse tilbage! WooHoo!
Det er rigtigt – jeg mistede også fornemmelsen af at være glad…Og som andre skriver hukommelsen svigter, hele kroppen gør ondt… Man fatter virkelig ikke hvordan det er ikke at få sin søvn i månedsvis, årevis, før end man har prøvet det. Alle mine gode tanker til din veninde og alle jer andre, der ikke sover. Her går det bedre nu hvor lillebror er blevet 1½, men han har endnu aldrig sovet HELT igennem.
Kh Dorte
Der er en grund til, at søvnafbrydelse/fratagning af søvn bruges som torturmiddel. Min sundhedsplejerske sagde på sit sidste besøg, at man kan blive psykotisk af for lidt søvn. (Det var ikke et led i en argumentation men en tanke, der udsprang af emnet om, at min søn skal ud af soveværelset/i egen seng, så HAN kan få sin søvn 😉 istedet for at vågne efter p(j)at…. )
Men det er heldigvis de færreste der bliver psykotiske grundet manglede søvn, men mange bliver nok deprimerede. Selv har jeg en veninde, der spiser antidepressiv medicin, fordi hun lider af søvnmangel. Og hun bliver angst og deprimeret af manglende søvn. Men sover når hun får de piller.
Jeg håber din veninde enten:
– ER glad men bare lige DER følte, at hun aldrig er det mere, fordi man godt kan føle, at det ALTID er sådan, når man lige har haft en dårlig nat (eller er det bare mig, der svinger følelsesmæssigt…? :-)….)
– kan få det bedre evt. med hjælp fra lykkepiller, ja det lyder måske sygt, men tænk hvis manglende søvn æder ens endorfiner, så må man jo tilføre dem udefra, måske..?
– ikke skal være ked af det i flere år, fordi hendes prinsesse ikke sover. Håber det ændrer sig..
Hvis ikke, så håber jeg, alle i hendes nærhed bærer over med hende, trøster, støtter og hjælper hvor de kan.
Kære alle jer med ikke-sovende børn. Husk at det går over. Men mine aller-aller kæreste tanker til jer. Der er ingenting der hjælper af gode velmenende råd, men I er seje og fantastiske møde. Husk det.
JA – det gør man. Blir’ glad altså og endda så meget, så man – dvs. jeg – faktisk har glemt HVOR hårdt det var, selvom det ikke er såååå mange år siden. kh Anette (NB: husker dog, at min kæreste nogle gange kaldte mig ‘monstret’ om natten dengang, så slemt må det ha’ været).
Åh gudsketak og lov. Endnu en der fortæller mig at det går i den rigtige retning. Mit bæst vågner 3 gange hver nat. Jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde. Han kunne jo have sovet igennem, men han kunne jo principielt også vågne 4 gange. Så jeg må vist bare være glad for det jeg har.
Stakkels din veninde!!
Årh manner – at have søvnterrorister er rædselsfuldt!!!
Min 3-årige sover stadig ikke igennem, holder gerne en lille fest eller et par fester i løbet af natten… Men jeg trøster mig med at det blir bedre. Tror jeg…. Håber jeg…
Da vi fik nr 2 snakkede vi om at hun umuligt ville kunne klare sig med så lidt søvn som ham… Jo tak, det ku hun godt….
Den lille orm nægtede at tage flaske – nogensinde – og tog først sutten da hun startede i vuggestue. Så op med Mor og frem med mælkebutikken ved hvert eneste grynt hver eneste nat i 11 mdr…. ARGH! Det er den direkte vej til nervesanatorium med udsigt til vand!
Jeg trøster mig med at de en dag blir teenagere – SÅ sover de hele tiden, og jeg har IKKE tænkt mig at forstyrre dem. Næ næ så skal manden og jeg nyde stilheden og hinanden – altså liiige om 12 år….