ved at være ikkeryger:
1. Jeg tror faktisk nok at jeg lugtede lidt før. Helt ærligt. På trods af tyggegummi, parfume, håndsæbe, etc etc.
2. bagtrappen er virkelig pæn nu. Og ligner ikke en bodega. Vi er blevet sådan nogle pæne og ordentlige bagtrappetyper.
3. jeg behøver ike dagligt hører kioskmandens historier om hans kone hjemme i Pakistan, som han savner så meget at jeg får tårer i øjenene over at høre ham fortælle om hende.
4. rygepauserne er væk. Det er faktisk tidsbesparende. Hvis man interesserer sig for den slags.
5. jeg behøver ikke have dårlig samvittighed hele tiden.
Jeg dropper listen med de 94 ting, jeg savner ved at ryge, ikke? Jeg stopper bare her og lader som om det er det fede at være ikkeryger.
Uha, det er godt til dig :o)
Håber du holder ved ( og X’er fingre for dig)
Jeg læste en meget amerikansk bog: Endelig ikke-ryger, og på trods af amerikanskheden, havde den nogle rigtig gode pointer!
KH Mette
Sådan! Det er nemlig dét det gælder om; Hiv det positive frem og fokuser på dét….
Ligeså med de unger der står så f…. pokkers tidligt op – også i weekenden; Nina fokuser!
1 du når meget sådan en morgen, vasketøj m.v.
2 dufår set både månen OG solopgangen
3 du får meget tid sammen med dine børn i weekenderne
4 du ser ikke søvning ud stadig ( -men måske igen-) når du skal ud og handle ind
5 du kan invitere folk til brunch og rent faktisk nå at være klar fordi du har så meget tid der om morgenen
og heller ikke nogle sure opstød herfra om hvor tidligt man skal i sengfor at følge dette skema eller hvor træls det er at børne tv først starter kl 06.00 og dagligvarerbutikker først åbner kl 8.00 intet om dette – kun glæden over de 5 nævnte punkter, sådan!
Der har jeg været for lidt over et år siden.. Min topplacering på listen var nok, at jeg ikke længere skal tænke i cigaretter: hvornår jeg kunne ryge den næste, hvor mange jeg havde tilbage, hvor mange jeg allerede havde røget den dag, hvornår jeg kunne ryge, når jeg skulle besøge nogle ikkerygere… Men ja, jeg indrømmer gerne, at jeg kan finde på at tage et passivt hiv af min mands cigaret. Han får det bare ikke selv at vide.
Sådan da!
Har sådan været der så frygteligt selv … Og må nu indrømme, at trangen faktisk er væk (undtagen efter 10 snaps, men hvem får ikke sær opførsel der?).
Og – ud over de fantastiske ting, du nævner – så har jeg rødere kinder, varme hænder og fødder og mindre (og mindre grå) poser under øjnene. Ikke at du ligner en, der kender den slags skavanker, men så er der nok bedring andre steder 🙂
Hæng i, ud og på!
Jo, jo – du kan tro jeg kender det LEA! Det er faktisk rigtigt… der begynder at forsvinde rynker. Og ja, Caroline – endnu en god ting er det der med ikke at behøve hele tiden at huske den næste cigaret… @ Mor til to. ÅH HVOR JEG KENDER DET! godt du fokuserer positivt… men fåååårk, hvor er det svært! Og Mette – måske burde jeg alligevel læse den bog…
Punkt 6: Der er flere penge til fede cardigans…
Punkt 7: … og pailletsko
Punkt 8: Slut med at stå i støv- eller styrtregn udenfor ikke-rygersteder for lige at få et sug
Punkt 9: Slut med forargede blikke fra ikke-rygere mod “Han-får-jo-astma-af-din-røg-ravnemor”
Punkt 10: You can actually smell the roses.
Måske er det bare fordi jeg aldrig har været nødt til at stoppe – og ergo ikke har den der uskrevne 94 punkters liste over det der er at savne…
Fortsat god vind!
Du og ovennævnte damer har ret.
Og Julia, det er helt sikkert, at du lugtede en lille smule før…… 😉 Du er sikkert selv begyndt at lægge mærke til, at rygere gør dette….
Du er SÅ sej! Tillykke med din chance for et længere og bedre liv!
Kh R
Det ER fedt at være ikke-ryger… også for andre ikke rygere!
Åh, hvor er jeg misundelig !
Jeg MÅ altså til at lede gavaldigt efter mine nosser ! (må man godt skrive det på en dameblog).
Jeg vil også stoppe.
Knus Maria.
Godt med positiv-lister. Det eneste en ikke-ryger som jeg undrer sig over er, at du er glad for at være sluppet af med ryge-PAUSERNE. Det er ellers præcis dem, jeg altid har misundt rygerne. Fordi pauser er så gode, bringer nye tanker ind på tavlen, frisk luft ind i lungerne (sammen med niko godt nok, men alligevel). Jeg opfandt i en periode mine egne såkaldte rygepauser, bare for at få lidt fred fra opgaver, spørgsmål og lyde… Selvom jeg overhovedet ikke røg i dem.
Det kunne være fikst at opfinde en fysisk trang, som tvang én til at gå udenfor 10 minutter hver time, uden at trangen var ligeså livstruende som rygning. Nogle forslag?
Kærlig hilsen
Birgitte