Dage med fuldkommen ro. Kender du det? Hvor dagen og eftermiddagen og aftenen forløber så rigtigt at man når at mærke det hele. Hvor kærligheden og familielykken suser rundt i kroppen, og hvor der er tid til at nyde de helt små ting, så man bliver rundtosset af dem og i et svagt øjeblik forestiller sig at man sagtens kan have fem børn? Hvor lykken er perfekt, hvor grøden ikke brænder på og hvor stearinlysene ikke blafrer? Hvor kyssene er gode og alt er roligt.


Ah ja, jeg kender de dage. Og elsker dem endnu mere nu, hvor jeg oplever dem alt for lidt. Men de få gange de dage dukker op, hvor ungerne ikke skriger og hyler, men stille og roligt kommer i bilen om morgenen efter en god portion fælles morgenmad, hvor de glæder sig over at komme i institution og siger pænt farvel til mig, og hvor dagen på arbejdet går hurtigt og jeg kan hente ungerne igen, så vi kan komme på legepladsen og lege med biler i sandet. Aaah ja. De dage gør alle de andre dage værd at overleve.
Min mor kalder den slags for God Gammel Tid. Og det er sådan nogle dage altså. Dejligt for jer 🙂
Hurra for den slags dage, Julia – også selvom jeg ikke har haft de der 5-børns-øjeblikke :o)
Åh, hvor jeg under dig, jer den slags dage 🙂
Og jeg kender så udemærket til det med at tænke: Flere børn, kom glad! 🙂
Jeg har lige haft en weekend med masser af snot og hoste hos lillemand og jeg, og en alenedag og halv nat med ham, den store, kærestens ene store og en venindes store…(ja, jeg var nok eneste voksne heromkring, der ikke skulle til julefrokost), havde lidt “travlt” 😉
Men så havde jeg en søndag eftermiddag kun med min den store (plus lillemand, men han sov), som bare var ren afslapning, nærvær og hygge: Gåtur ud og samle ind til juledekoration – vognen var LÆSSET – vi var så heldige, at der lige var fældet træer på en sti i nærheden, så det lå der bare, alt det gode 🙂 Og dernæst: juledekoration, som istedet blev til en nisse-hytte-dekoration.
Selv på dage uden megen ro, kan der være hele kvarterer eller timer med ro og lykke. Det er vidst det Anna Skyggebjerg kalder zen-tid 🙂
Kære Julia
GLEM ALT OM 5 BØRN! Så er det sagt… Jeg har to plus et bonusbarn, og det er alt rigeligt. Kan selvfølgelig være, det kun er hos mig det er sådan, men det virker som om, at de dage, du beskriver, er omvendt proportionale med antallet af børn.
Nej, selvfølgelig har vi også lykke-øjeblikke, men nok ikke så tit, som da vi bare havde en guldklump…
KH Puk
Hej Puk! TAK! For ærlighed! Kh
Ift det med 5 børn….. 🙂
Jeg tror….eller jeg ved, at der er forskel på at have egne og så at have bonusbørn. Forskel på godt og ondt. Men det er i hvert fald hårdest at have bonusbørn….især hvis de ikke bor fast hos en, for så er det en kunst og en anstrengelse at få dem til at føle sig med i familien, uden at det så sker på bekostning af ens egne og ens egnes børns behov.
Men okay, 5 børn, det er da et stort arbejde uanset hvad. Men det er det med at være sammenbragt familie også, uanset antallet….
Kh Rikke, Mor til to og bonusmor til ti
HOV, en slåfejl, men meget sigende!!!
Der skulle stå bonusmor til to 😀
Åh, hvor skønt, Julia…ved godt hvilken dejlig følelse det er, når dagen ligesom bare glider uden forhindringer: en glad unge, kys fra manden, ingen skænderier….uhm, elsker det! Vi har lige haft sådan en formiddag, hvor vi tre bare har hygget os, spist i ro og mag, grinet af vores søde søn og kysset…min mand skal væk på arbejde i næsten to uger (politimand + klimatopmøde), så det er så dejligt, når man kan sige farvel med en varm og summende feeling i maven…. men den der 5-børns følelse, naah, den har jeg heller ikke helt fået endnu 😉 God dag til dig og I andre 🙂
uhmmm, lyder skønt!
Sådan havde jeg en dag, eller skal vi sige en sen eftermiddag igår og med 5 børn…så det kan sagtens lykkedes IRL…..:-)
Dog er det mine kys til ungerne og nevøen der flyver rundt i luften og risengrøden, var tortillias.:-)