
Her står Elias og taler med Johan. Vi er for tidligt ude af døren til første skoledag. Spændingen var stor, og blev til fulde indfriet. Indledende nervøsitet blev langsomt og gradvist erstattet af en form for tryghed, og voksende tillid til at denne nye sammenhæng skulle vi nok mestre. Både for Elias og for os. Det ér et nyt liv. Fyldt med nye mennesker, forventninger og sammenhænge. Fyldt med krav og oplevelser, men især med venlighed, omsorg og imødekommenhed. Jeg er ikke i tvivl om at Elias får det godt, sjovt og spændende. Og heller ikke om at vi derhjemme skal spænde hjelmen (og finde ud af hvordan vi får et login til SkoleIntra…).
Fin skoletaske der – vi har den samme 😉
Kære Julia
Tillykke med den store dag, for Elias og hans forældre…
Det er en ny spændende æra, der tager sin begyndelse nu.
Med hensyn til Intra, så er der, i hvert fald på vores, mulighed for, at få en påmindelses mail når, der er skrevet noget vedrørende ens barn. Det er en kæmpe hjælp i starten indtil det, at tjekke Intra sidder på rygradden…
Kh Vibeke
Det er også bare en så stor dag! For både børn og forældre 😉 Min Villum har allerede forelsket sig i tasken der faktisk 😉
Dejligt I havde en go’ første dag:) Intra er bare super når man har vænnet sig til det:)
Forældreintra. Det hedder det. Og når Elias kommer i 1. Klasse så skal han selv bruge Elevintra.
Er det Elias med skjorteærmer? Ligner en voksen! To små mænd tager en snak om tingene 🙂 .
Åh, Julia. De er så tapre og forventningsfulde, fyldt med kriblende sommerfugle i maven og bare så klar til nye eventyr! Tillykke med det nye (skole)liv til jeres store dreng og jer. Tudede selv i stride strømme til “i østen stiger..” i går…..
Åh ja forældreintra bliver hurtigt en nødvendig del af dagligdagen. Dejligt at Elias (og I) havde en god dag. Vores mindste har sin første “rigtige” skoledag i morgen, og jeg håber at han får en lige så god dag som sin bror for et par år siden 🙂
Skoleintra! indsæt selv begyndelsen af skæbnesymfonien…..). Det eneste der er værre er leverpostejs indfedtede krøllede sedler, man finder på bunden af ungens skoletaske en måned for sent. Og set i DET perspektiv er internet baseret kommunikation faktisk ikke så ringe 😉
Min den store er 15 og er lige begyndt i 9. Niende! – hvor er tiden blevet af.
Nå men Forældre intra var jo ikke opfundet da han startede i skole, så jeg har prøvet både med og uden intra.
Lad mig bare sige – Forældre intra er guds gave til forældre. Nem kontakt til andre forældre og lærere, mere information, ingen krøllede , forældede sedler og ingen små gnidrede “tilmeldings-slipper” …
Jeg vil næsten væde på at forældre intra bliver din nye bedste ven
Hej Julia,
Sjovt at se Elias har den samme skoletaske som vores har valgt 🙂 han havde også første skoledag i mandags – SÅ STOOOORT!!! Og han har bare glædet sig helt vildt og var så klar til at begynde på en ny æra 🙂
Og jeg lovede for noget tid siden en update på lillesøsters gang i børnehave uden storebror, til det kan jeg kun sige: “succes!!!” Hun er blevet så stor på kort tid og nyder at lege med tøserne som hun kalder den folk hun render med (uanset den dreng der er røget med i fælllesbetegnelsen) håber Sofus har klaret den uden storebror ligeså godt 🙂
Store dreng – lækkert hår;)
Husker stadig da de to drenge trampede rundt i vandpytterne ude foran Fælledparken for mere end 5 år siden i deres små gummistøvler. Og den anden dag stod han der med skoletaske og var mere klar til den nye æra end sin mor…
Kh
Lykke