Vejen

Mens vinkekatten vinker vindere, og jeg sidder ved brevsprækken og spejder ud efter velstand, er arbejdslivet startet for alvor og jeg er så effektiv og så hurtig jeg kan, for at nå det hele. Det er egentligt noget mærkeligt noget, med den rytme, vi lever vores liv i. Der er de her ti år fra vi er 30 til vi er 40, hvor vi skal nå en hulens masse, og spørgsmålet er ikke om vi når det, men hvordan. Og om vi får os selv med hen ad vejen. En eller anden har en gang sagt til mig, at jeg skal huske at jeg stadig har 30-35 år tilbage af mit arbejdsliv og at jeg ikke behøver nå det hele nu. Nej, det er rigtigt nok. Men det er jo sjovt, når man kører på og gør noget ud af tingene, ikke! Og ja, så er ungerne små samtidig, og hvis jeg skal nå at lære et fjerde sprog ordentligt skal jeg jo også i gang med det nu. På den anden side, er alt det jeg ikke når, ved at gå op for mig: Ligegyldigt, hvor hårdt jeg træner, så vinder jeg aldrig guld i dressurridning, stangspring eller ski-skydning (det er der noget, der hedder ikke?), og jeg bliver nok heller aldrig international anerkendt skuespillerinde, eller en diva ved teateret. De muligheder er lukkede veje. Men jeg har andre veje at gå ad, og de snor sig, og er spændende, og for det meste føler jeg mig også modig når jeg træder ud, hvor jeg ikke har været før. Og jeg behøver ikke nå det hele med det samme. Jeg skal bare sørge for at vejen bliver god at gå på, at jeg har tid til at se mig om undervejs, og at det er de rigtige jeg holder i hånden på min vej.

Forresten: Katten virker. Har fået brev fra Bedste Karen i dag.

Forresten #2: Vinkekatten virker. Min mand / Jooks er blevet nomineret til en pris i kategorien Årets Talent til P3 Guld. Det er for sindssygt. Og så fortjent. Og nej, jeg er ikke forudindtaget. Ikke spor. Se selv: http://www.dr.dk/P3/P3Guld/Nominerede/20090108103009.htm og lyt med på myspace. Linket ligger under links ude til højre.