Når jeg ind i mellem skal rejse for at arbejde, føler jeg mig ufatteligt priviligeret. Nogle gange kan man godt føle sig lidt snydt, for eksempel var der en overgang hvor jeg var ganske ofte i paris, men aldrig så byen, kun en lufthavn og et kontor. I dag har jeg haft tid til at komme lidt rundt inden jeg skulle flyve, og så skete der det, at det eneste jeg tænkte på var hvornår jeg kunne komme tilbage? Altså, hvornår kan jeg stå her med Johan og snuse det hele ind sammen med ham? Det vil jeg simpelthen SÅ gerne – og der behøver ikke gå år og dag. Denne by kan noget, også selvom man bare ser den i glimt… For eksempel kan et renseri se sådan her ud…
