Det er ikke en hemmelighed at jeg elsker at skrive. Det er vist heller ikke en hemmelighed, at det meste af mit professionelle liv handler om netop det. Jeg arbejder som mange ting, med det at være forfatter er måske der, hvor det hele smelter allermest sammen: Det jeg ved noget om, og den jeg er. Det fylder meget, det betyder endnu mere, og nu hvor det er et par år siden jeg sidst har skrevet en bog, kan jeg helt ærligt godt mærke at det begynder at trække hårdt i mig igen. Det der med at sætte sig ned, og skabe tid og rum til at komme i gang.
Der er så mange ting, jeg gerne ville have vidst inden jeg skrev min første, og anden, og tredje og faktisk også syvende og ottende bog (de var nemlig helt anderledes end de første), og alt dette har jeg nu sammen med det garvede redaktør, og forlagsmenneske Mette Holbæk, udarbejdet et kursus om. Det er ovenikøbet gratis at deltage, foregår over fire dage (det praktiske kan du læse mere om i linket her), og jeg håber meget at du har lyst til at være med.
Vi har gjort det før, og det var seriøst så givende og sjovt – ikke bare for mig og Mette, men også for deltagerne. Det kan du også læse mere om via dette link.