Velkommen tilbage

Hvornår stoppede det egentligt?

Det der med hver eneste dag at skrive herude?

Det er vist ved at være et stykke tid siden, og det er egentligt ikke fordi, jeg ikke mere har ting at fortælle, eller ikke vil være ærlig herude, og det er faktisk heller ikke fordi jeg – imodsætning til mange andre – er træt af at blogge.

Jeg tror snarere at livet lige indhentede mig; og at arbejdslivet tog til i omfang, samtidig med at ungerne fik nye behov. De sover stadig ikke ret meget, hvis vi lige skal runde den ting, og aftener uden unger, eller uden at være sammen med dem, findes ikke rigtigt mere. Livet bugter sig og forandrer sig, og jeg elsker stadig allermest hverdagen, og ja, jeg elsker også stadig allermest at skrive om den.

De sidste måneder har forandret livet for mange af os, måske endda alle, og der er mange ting, der er svære at gennemskue og næsten umulige at forholde sig til. Usikkerheden er én ting, begrænsningerne er nogle andre. Og i forhold til bloggen her, som jeg faktisk forestiller mig at jeg genoptager, så er der en smule begrænsninger på, eftersom børnene nu er så store, at deres liv, jo ikke kan udspille sig her. Jeg håber at I har lyst til at læse med (igen), og at vi (igen) kan diskutere kvindeliv, liv med børn, hverdagen, kærligheden, håbene, drømmene, kroppen og alle de andre store emner, vi gennem tiden har vendt herude.

2 kommentarer

  1. Dejligt at du er tilbage. Jeg nåede faktisk at tænke, at du havde lagt bloggen bag dig til fordel for IG. Som jo er et fint medie, jeg selv er glad for. Men det er ikke det samme som bloggeri. Jeg tænker ofte på, om jeg efterhånden er for gammel til at have en blog. Mine børn synes til gengæld at blog er håbløst gammeldags. Så måske vi passer godt sammen, blog-mediet og jeg 🙂 kh. Birgitte

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.