Ok, så nu er vi vist ved at have vænnet os til både det ene og det andet, til corona og hjemmearbejde, til at deltage i møder via videolink og til at undervise egne børn i matematik, der overstiger ens begrænsede evner.
Og hold nu op, hvor er jeg splittet i forhold til mange ting. På den ene side har jeg lært virkeligt meget, og jeg har lært at mange møder kan klares langt nemmere og med mindre tid i transport, end jeg har været vandt til. Det synes jeg egentligt er meget godt. Især som et alternativ, og jeg tænker at mange vil prioritere det i fremtiden. På den anden side har jeg lært at jeg i den grad savner at være sammen med andre mennesker, også i faglige sammenhænge. Jeg savner at sidde sammen med folk, for det er bare ikke det samme med video.
Så har jeg lært at det faktisk er for mig selv at jeg klæder mig nogenlunde sammenhængende på hver dag, og at det også er for mg selv at jeg bruger makeup og tager smykker på. Det er faktisk en god start på dagen. Jeg har også lært at der er fordele i at kunne sidde i blødt tøj hele dagen og glide direkte fra skrivebordet over i et yogastræk.
Jeg har lært at alle lærere burde få en fortjenstmedalje. Så måske, måske, lærer vi faktisk en masse her i denne underlige tid.