Tolerance… Og antipanik

Verden er en anden i dag end den var for bare et par uger siden, og det kæver lidt at vende sig til den. Der var en der i dag gjorde mig opmærksom på at noget af det, verden af i dag kræver faktisk er tolerance. Vi må være mere tålmodige og mere tolerante også overfor alle de fejl vi hver især har. Folk reagerer anderledes end de selv vil under pres, og der er vist ikke andet at sige end at vi hver især er pressede på en eller anden måde lige nu.

For mig er det vigtigt hele tiden at huske på at det vi står i lige nu har en slutdato (vi kender den bare ikke) – hvis vi allesammen bruger de penge vi kan (det er ikke nu vi skal spare), er tolerante overfor hinanden, og viser overskud og omsorg, så er jeg sikker på det hele nok skal gå.

Min egen tolerance svigter en smule når det kommer tl folk der insisterer på at have et socialt liv, og på at hamstre, eller på at man selv skal bestemme hvordan man lever og hvordan man agerer i det her. Det må jeg arbejde med. Trække vejret dybt og praktisere tolerance.

 

1 kommentar

  1. Godt, du er tilbage på bloggen. Har savnet dine kloge ord. Jeg skal også arbejde med tolerance. Men jeg går også og arbejder med, at det nogle gange er nødvendigt at sige sin mening og sige til og fra. Man kan få slugt for mange kameler, og så sidder de lige pludselig fast i halsen. Men man skal selvfølgelig altid forsøge at sige det pænt.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *