Masker #2: Den til de særlige dage

Reklame (der indgår blandt meget andet, i denne serie af indlæg, masker jeg har fået som dommer i DBA, og jeg linker også til steder man kan købe dem.  Dog uden affiliateaftaler eller det der ligner. Der indgår også sager jeg selv har købt og nogle enkelte fra nuværende og tidligere kunder.)

Glædelig fredag! Jeg håber du er ved at ramme en vidunderlig weekend, og at din uge har været fantastisk!

Nå, men du kender dem måske ikke. De dage, hvor man føler sig 20 år ældre end man er, og oplever at se sig ind i spejlet, hvor det nærmest ser ud som om att ansigtet er ved at falde ned, eller – alternativt – at krølle sig sammen om sig selv. Den slags dage, hvor man egentligt trænger til at se virkeligt godt ud, og i det mindste kunne fungere blandt mennesker, med ansigter der sidder hvor de skal. Hvis du kender følelsen, så er Filorgas Hydra Filler Mask, det jeg ville kalde for en løsning. (Og forresten: Da jeg for nyligt var i Paris kiggede jeg efter den alle steder. Den var udsolgt overalt, og hvis der er nogen der har styr på hudpleje så er det de franske damer). Filorga Hydra Filler Mask er en af de allerbedste sheetmasker jeg har prøvet og simpelthen så god at den sagtens kan erstatte en ansigtsbehandling. Den er særlig god til os over 30, hvor den leverer så meget fugt på så kort tid, at det føles som ansigtet glider på plads igen. Brug den enten om morgenen, og masser den overskydende serum ind, eller inden du går i seng, så du kan vågne op og have følelsen af at have fået din egen gode hud tilbage. Den er lidt dyr, men husk, at den kan gøre det ud for en fugtgivende ansigtsbehandling, og jeg vil faktisk mene at den er pengene værd. Du kan få den her. 

0 Comments
Previous Post
Next Post