Sofus og Elias holder ferie, og der går endnu knapt to uger, før Johan og jeg holder ferie med dem. Vi har lange weekender sammen, og ungerne er med dejlige mennesker, så alt er fint hos dem. Men sommeren er noget særligt, især for børn, og især for børn, der er på tærsklen til at blive store nok til selv at kunne bestemme (det meste). Den der følelse af barndommens somre, hvor dagene var endeløse og sengetider ikke fandtes, og hvor man kunne cykle en tur eller sidde i et træ, og hvor alt bare var her og nu. Den følelse, den husker jeg når jeg der drengene cykle afsted, eller når jeg ser dem slappe helt af, på den måde, som kun børn kan, hvor tiden står stille og ingenting bevæger sig eller dem. Vi hverdagsvoksne gør klogt i at lukke øjnene et par minutter og lige huske den følelse, den der sommerfornemmelse, inden vi kommer i tanke om kalenderen og vasketøjet og forældreintra…
Jeg kan huske den sommer, hvor det var så varmt, at asfalten smeltede! De synes vi børn var meget spændende. De laver sikkert bedre asfalt i dag. Ellers lange dage med rundbold på græsplænen, bygge borge i sandkassen og lege skul i mellem buskene – de store vandt altid! Og 30 – 40 børn som kom og gik. Det var så surt når ens bedste veninde var på ferie . Du satte lige gang i minderne .