Jeg har det som om jeg burde have en klog kommentar til valget, men jeg synes godt nok det er svært. Jeg er utrolig taknemmelig for at den alleryderste højrefløj ikke kom ind, men det gjorde et nyt, høreorienteret parti så tilgengæld. Og hvis det går som et gik med Dansk Folkeparti, så kommer de til at få så meget taletid, at vi ender med at tro at det at sige visse rædsomme ting, bare er helt normalt. Det er det jeg er bange for. Det jeg er tryg ved, er at det ser ud til at vi faktisk får en klimavenlig drejning i statsmagten, at børnene (måske…) bliver prioriteret højere og at indflydelsen gives videre til nye mennesker. Og bortset fra det, så tænker jeg at vi (som altid…) må holde øje, tænke kritisk, selvstændigt og uden at tro at der findes partier, der ikke kan begå fejl.

Jeg er SÅ enig! ❤️
Jeg er, ligesom Maude, også SÅ enig.
Jeg har især noteret mig, at selvom man har talt op, at vi de sidste 30 år i gennemsnit måtte vente i snit 10 dage før en ny regering var på plads, så har #dkmedier haft utrolig travlt med hele tiden at italesætte en konflikt á la 2015 (det sorte tårn) længe inden nogen ved noget konkret. En nyhedsstation som fast viser et billede af en lukket dør, mens kommentatorerne har travlt med at spinne deres gæt som om det var den evigtgyldige kanon på #dkpol…
Godt der findes streaming som Netflix og Viaplay. Det andet er ved at blive en tand for amerikansk. 🙂