En anbefaling: Efterårets nye store serie på HBO

jaja, grin du bare. Men den her serie, slår benene væk under dig – det samme gør de bøger, den er baseret på. Jeg opdagede bøgerne af Deborah Harkness, da to ud af tre var udkommet på engelsk, og det er efterhånden en del år siden. Man er nødt til at gå med på præmissen om at der findes hekse, vampyrer og dæmoner, men også at det her på ingen måde er en teenage-saga. Forfatterinden er historiker i USA, og har forsket i ældgamle myter inden hun skrev bestseller-serien, og hele tonen i den, er da heller ikke på nogen måde light. I bund og grund handler den om store spørgsmål om racerenhed, retten til fri kærlighed, og om hvad der sker når nogen forsøger at monopolisere videnskab og viden. Nu er den endelig i gang med at blive omsat til en serie, og jeg har set første afsnit, som er tissegodt. Ingen svulmende læber eller halvnøgne mænd der glimter i mørke, men derimod masser af drama, intrige, mystik og ræs mod viden. Første afsnit havde premiere på HBO Nordic i lørdags, og der kommer et nyt afsnit hver uge – serien hedder A Discovery of Witches.

Hvis du vil læse foran er bøgerne udkommet på dansk hos Lindhardt & Ringhof.

2 kommentarer

  1. Havde godt set den var kommet p HBO. Og normalt er jeg en sucker for den type serier, selvom jeg er super voksen. Men tænkte at den lød lidt for…. ikke vellavet. Så havde egentlig droppet det. Men nu læste jeg lige det her indlæg og gav den chancen. Og nu er jeg HELT hooked og kan slet ikke vente på 3. afsnit. Er muligvis også nødt til at se om man kan høre bøgerne på mofibo! Tak for god anbefaling 🙂

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *