Ok, så er hverdagen edderøvme landet:
Forældreintra, lektier, ting vi har glemt, ting vi har husket, vasketøj, vasketøj, vasketøj og mere vasketøj. Babysittere der ikke kan lige præcis den dag man har brug for hjælp, og ting, jeg har glemt. Flere ting jeg har glemt, forældreintra der minder mig om det, børn, der skal køres, voksne der skal notificeres så man ikke kører afsted med et barn, man ikke har underrettet forældrene om (ja, det er sket. Panik er resultatet.). Og midt i det hele er der alligevel tid til en kom kaffe, og en tur i det nyåbnede Xjump (SINDSSYGT sjovt – men husk sportsBH!!!). Og så er vi tilbage i hverdagen igen med mere vasketøj, flere børn der skal fordeles, hentes og bringes, aftensmad jeg er komplet fantasiløs omkring, hvidvinsfantasier der ikke bliver indfriet fordi jeg er pissefornuftig og voksen, og gode veninder der husker én, og endeløs, endeløs taknemmelighed over at jeg rent faktisk har en hverdag, jeg har lyst til at dele med så mange.
SO TRUE!! ❤️