Intet nyt.

Vi er langt væk. Johan, Elias, Sofus og jeg. Og langt væk på den måde, hvor der er huller i internettet og i hukommelsen. Hvor man ikke bare kan sende en mail, men nærmest selv, ved egen hjælp skal cykle hele internettet i gang og så i øvrigt stå i en skæv vinkel på en høj stol for at være så heldig at få det til at lykkes. Men også langt væk på den måde, hvor jeg ikke ved hvad dag det er, hvad klokken er, eller om det er rimeligt at spise frokost for tredje gang. Bare fordi den er så god, den mad, man får her. Alt er godt. Der er ingen skærme til ungerne, ingen til os, og der er hverken faste sengetider, eller mulighed for at tvinge en sådan igennem. Vi holder ferie. Bare os fire, under skyerne, solen og med hele kroppen nedsænket i vand. Alt er godt.