Neo Nesting: Om krystalkuglen & Derfor vil du have velour

skaermbillede-2017-01-04-kl-22-25-05

Har du også tænkt over, hvorfor man nærmest har behov for velourpuder, grønne planter, gulvtæpper og farver på væggene? Begrebet der dækker over det behov hedder New Nesting, og jeg synes virkeligt det er spændende.

I forbindelse med mit arbejde, har jeg i de senere år arbejdet mere og mere med trendforecasts. Rigtigt mange virksomheder kan efterhånden se fordelen i at vide, hvorfor vi forbrugere interesserer os for det vi gør, og hvorfor man skal vide bare en smule om det, for at kunne vække vores interesse. I det gratis MiniMagasin, jeg skriver så tit jeg kan (for sjældent), skrev jeg for nyligt om New Nesting, og jeg tænker det faktisk tåler en gentagelse her:

Verden er et utrygt sted at være, og med det stadig stigende informationsflow er der ingen mulighed for at gemme sig fra de oplysninger, man måske ind i mellem tænker, man ville have bedre af ikke at få.

Neo-Nesting er den trend, der repræsenterer vores svar på utrygheden. Vi bygger reder, men vi gør det på en ny måde. Reden skal skærme os fra verden, og det skal den faktisk på samme måde, som hjemmet skulle i den periode, vi i dag kender som klunketiden, nemlig i de sidste par årtier af 1800-tallet.

Dengang som nu, skulle der farver på væggene, tunge gardiner – gerne i velour. Potteplanter og kunst på væggene. Dengang, hvor verden også var af lave, trak vi os også ind i hjemmet, polstrede det med bløde møbler og byggede huler.

Hvor boligen for 10 år siden skulle have hvide, hårde flader, så langt øjet rakte, kan vi nu hverken få tæpper eller bløde puder nok. 2017 kommer til at fortsætte den trend, og i det hele taget skal vi kigge mod 1800-tallets sidste periode, hvis vi vil have en forsmag på, hvad boligen bliver fyldt ud af de næste 5 år. 

skaermbillede-2017-01-04-kl-22-25-58

skaermbillede-2017-01-04-kl-22-24-42

skaermbillede-2017-01-04-kl-22-24-08

Images from instagram & pinterest – if you are the owner and want me to remove it, pls let me know. 

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *