Mobning: Endnu af de ting, der ikke fandtes i 80-erne

Det var ikke kun Pokémon Go, mobiltelefoner og Netflix, der ikke fandtes i 80-erne. Årtiet, hvor pasta var sundt og hvidløgsflute nærmest at sammenligne med grøntsager. Noget andet, der ikke fandtes var mobning. Konstant at skulle dukke sig for nogen i skolegården var lig med at blive drillet, og blev man drillet var det helt sikkert fordi der var noget i vejen med én. Man var for sårbar, havde for svært ved at indordne sig eller skulle måske bare lære at tie stille. Så kom ordet: Mobning. Og med ordet kom mobning på dagsordenen. Ord kalder verden frem og ord beskriver, men ord gør også at vi kan blive enige om at gøre noget ved det, der ikke er som det skal være.

Mobning findes, og det gør ondt. Det udhuler alt det man har fået med hjemmefra, og gør en sårbar og usikker. Jeg kender en fantastisk kvinde, som er mor til en datter. En datter der i en periode så lang, så lang, lærte at vende den anden kind til. At gå en anden vej hjem fra skole. Hun lærte at hun aldrig var inviteret, og at de andre ikke behøvede hende som andet end hende, der kunne samle dem. Som gruppe. Mod hende. Jeg ved ikke hvad jeg ville gøre, hvis en af mine unger blev udsat for den slags, men statistikken viser at de fleste af os kender – eller har – et barn, der enten mobber eller er blevet mobbet. Hvis man vil gøre sig klogere på det hele, kan man med fordel læse denne artikel. Den er fremragende.

4 kommentarer

  1. Og det værste er jo, at det følger med hele livet. Selv om man for længst er vokset op, og væk fra det, som en gang var, så forsvinder følelsen aldrig helt. At være forkert. Min største frygt er også at mine poder bliver udstødt. Det er lige før jeg frygter det mere end sygdom, men det er selvfølgelig helt uden sammenligning. Men mange gange er hverken verden – eller skolen – egnet for børn…

  2. Det fandtes nu godt nok i 80’erne, og det er noget der sidder i en selv i ens voksen liv, også selv om det ikke var så slemt. Det gøre at man har svært ved at tror en selv , og tror at man er god nok, at andre gerne vil en.
    Jeg håber virkelig at mine pigerne aldrig kommer til at opleve det, men ved også godt, at det ikke er noget vi som forældre er herrer over.Jeg kan dog gøre mit til, at mine piger ikke mobber andre, det er vores opgave som forældre.

  3. Det fandtes også i 80erne, måske ikke under samme navn, og der var godt nok ikke Facebook eller andre socale medier til at sprede det over nettet og hjælpe med at udstille andre. Ondt gjorde det alligevel, det var en anden måde, men det følger en stadigvæk hele ens liv, og tynger ned. Man sagde måske bare “de driller dig”. Men det var stadigvæk ondt, der blev stadigvæk fundet på rygter, og de blev spredt – ikke over nettet, men på papir og til fester. Jeg er sikker på, at det også hat existeret inden 80erne. Men at det fandtes i 80erne, det ved jeg alt for godt selv.

  4. Kære Camilla, Du har helt ret – også i hvor opgaven ligger – jeg mente nu bare at det var ordet, der ikke fandtes, og at det var svært at blive forstået hvis man faktisk blev mobbet.
    KH
    J

    KæreSkøre Liv; det er nemlig det. Jeg tror ikke at man nogensinde helt kommer sig over den form for social udstødelse.
    KH
    J

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.