I dag er det mandag og jeg har været på arbejde siden i morges. Ungerne er blevet fordelt, for det samme har Johan været, og eftersom det jo i dag principielt er en af de skønne arbejdsfri helligdage, var det ikke sådan lige til at komme afsted begge to. Og sådan er det ind i mellem hos os. At vi ikke kan holde fri, når de andre kan, men jeg har det faktisk helt fint med det, og nyder i stedet alt det man rent faktisk kan fordybe sig i, når ingen vil tale med én. Vi har talt meget om det med ungerne, som heller ikke synes der er noget mærkeligt i det – de har vænnet sig til at Johan er væk i nogle weekender, og at jeg er det ganske mange hverdage, når der er særligt smæk på. De har vænnet sig til at jeg pakker rullekufferten og er to dage i Jylland, men de har altså virkeligt også vænnet sig til goderne. Nemlig forældre, der kan lide deres arbejde.
Sofus fortalte mig i går, da vi sad i kolonihaven og ventede på at regnen forsvandt, at der var én i hans børnehave, som havde en mor, der hver mandag sagde til sin datter: ÅH NEIIIII, nu er det mandag IGEN! Og at Sofus simpelthen synes det er så synd for datteren, der så skal trøste sin mor, bare fordi det er mandag. Og som Sofus siger: “Det er det jo faktisk ret tit.” Og her må jeg give ham ret: Det er ret tit mandag, og det er ret tit hverdag, og det der er mest af, er vi nødt til at finde en måde at deale med. Jeg tror der ligger en motorvej til lykken i den gode hverdag, den der virker, og i det faktisk at kunne glæde sig til ugen, der kommer. Og nej, jeg arbejder ikke i saltminerne, eller med mennesker, jeg ikke kan lide, så jeg kan sagtens snakke. Men faktum er at vi giver vores hverdagsglæde videre til ungerne, og jeg tror vi skal passe på med at være for nærige med den.
Klog knægt dér
Kære Julia! En motorvej til lykken, det vil jeg prøve at tage med mig. Specielt når jeg nu synes at mandage lidt for ofte føles som en gammel traktor i bakgear… Men du har ret, ingen tvivl om det, og Sofus med. For jep, der er sgu’ mange hverdage! Ha’ en skøn uge!
Hvor har du ret – mener jeg 🙂
Kære Julia,
Du har selvfølgelig ret. Af og til, så er det bare svært det der med arbejdsglæden, når man føler, at man står for skud som medarbejder (der skal spares alle steder), og selv-bestemmelsen forsvinder. Det er ikke hver dag, at jeg føler, at jeg leverer den kvalitet, jeg ønsker, og derfor kan mandag – eller tirsdag i denne uge – godt være lidt tung. På mange måder elsker jeg mit job, men til tider, så er det weekenden, jeg længes efter. Mit job involverer så heller aldrig at mødes med celebre mennesker, gå på fancy cafeer til møder eller have autonomi over arbejdsindhold.
Sorry, men dit job lyder bare så anderledes og fedt…………ja, græsset er nok grønnere på den anden side. Men her i Jydeland er der bare dømt leverpostejsmadder, dårlig maskinkaffe, elever, der ikke kan basal engelsk grammatik, og flere sparekrav igen og igen og…..
Men på baggrund af dit blogindlæg vil jeg prøve at glæde mig over tirsdagen i stedet for at være nedtrykt over 4 arbejdsdage med for meget tryk på, og lige om få uger, så står eleverne der med deres huer, og så er det jo alligevel bare det hele værd. Så husker jeg jo netop, hvorfor jeg elsker mit job.
Kh
Min datter på 5 sagde en dag ‘mor, du ville jo rigtig gerne være hjemme hos mig og lillebror hver dag – men du ville savne dit arbejde alt for meget’ – og det er vist ret præcist sådan det er – og jeg er så stolt af, at hun ved det! Jeg ELSKER at være sammen med mine børn, har lige haft tre fantastiske fridage! Jeg arbejder af og til aften og weekender – og der er ingen pyldren over det – så har vi fri nogle andre dage og de har deres far. Men jeg ELSKER OGSÅ at være sygeplejerske, det er en kæmpe del af hvem jeg er! Hos os er hverdagen heller aldrig ens – men den er dejlig!
Kære Jannie; hvor er du sej. Der er jobs, jeg simpelthen har så meget respekt for, sygeplejerske er et af dem. Lærer, pædagog, gymnasielærer, polit-M/K er andre. Fandme sejt, og så dejligt at høre, at du kan lide det. KH J
Kære Bitten – jeg ved at mit ser anderledes ud på overfladen, men det stopper så heller ikke. Jeg arbejder altid. Som i altid. Jeg har ferie, men ikke uden arbejde. Jeg har weekend, men ikke uden mail. Og jeg tror der er ups and downs ved det hele – nogle gange kunne jeg godt ønske mig et liv, hvor man sætter et flueben og er færdig med noget, eller hvor weekend betyder noget andet end det gør for mig, eller hvor ens løn er sikker (!) og man får den HVER måned (!), men når jeg så har det sådan tæller jeg på fingrene, og minder mig selv om, hvordan jeg havde det INDEN jeg valgte det her. Man kan ikke få det hele, tror jeg. Og jeg håber at mine børn en dag får gymnasielærere (hvis de vælger den vej), der minder om dig.
KH
J
Tak Mette! KH J
Kære Skøre Liv – ja, og jeg tror man skal minde sig selv om at en dag har vi ikke små børn mere, og så ser hverdagen også anderledes ud… KH J
Kære Gitte – Tak!
Kram
J
“Det er det jo faktisk ret tit.” – fik mig lige til at grine 😀
Jeg har det som Dan Turell. “jeg holder mest af hverdagen” tænk kun at leve for tanken om at lige om lidt er det weekend, eller ferie, det må da være alle de dage i mellem som på en eller anden måde betyder noget, hvor man skal gøre sig umage, og ikke gå og brokke sig over småting! Arbejdet bære lønnen i sig selv bla til ferien kh Rikke J