Forleden læste jeg et indlæg i Politiken. Skrevet af en ung kvinde, som var bange for, hvad det ville gøre for hendes karrieremuligheder at få børn. Det skrev jeg et svar til, det er i avisen i dag, men kan også læses her.
Mænd, børn og karriere


Forleden læste jeg et indlæg i Politiken. Skrevet af en ung kvinde, som var bange for, hvad det ville gøre for hendes karrieremuligheder at få børn. Det skrev jeg et svar til, det er i avisen i dag, men kan også læses her.
Så rigtigt skrevet, Julia. Det er nemlig lige nøjagtig det vi skal kæmpe for.
Jeg valgte heldigvis den rigtige mand – jeg tog seks mdr med begge vores børn, han tog de næste tre måneder (ja helt ligestilling er der ikke), vi deles om sygedagene, vi har begge krævende job, han som forsker og jeg som leder. Men netop fordi vi er fælles kan vi få det til at fungere. Så jeg er glad for jeg valgte den rigtige mand.
Jeg er så enig Julia. Den såkaldte frivillige 1-årige orlov er et af de større tilbageskridt for ligestillingen.
Jeg er glad for at der ikke er tvunget delt barsel. Hvis det var tilfældet havde vi ikke valgt at få barn og slet ikke to af slagsen. Min mand har en uddannelse og et arbejde hvor han tjener væsentlig flere penge end jeg gør som offentlig ansat sygeplejerske. Til gengæld har jeg løn under barsel. Hvis der var tvunget barsel til alle fædre og min mands indkomst var reducere til barselsdagpenge ja så havde vi nok slet ikke haft behov for at holde barsel.
Det var en god artikel. Den fik min mand/kæreste gennem 30 år til her til morgen forsigtigt at spørge, om jeg har valgt rigtigt:-)
Fantastisk artikel. jeg ku godt tænke mig at ta skridtet videre og sige, at der skulle være tvungen barsel for begge. Et halvt år til hver med løb betalt af en central barselsfond. Og ja, jeg ved det ikke er 100% gennemtænkt i forhold til selvstændige, men min pointe er, at diskussionen nu jo går på fordeling af barsel inden for de gældende rammer, ku den jo også flytte på rammerne. Så vi i stedet for at sætte morens tid ned satte mandens op. Til samme niveau. Tvungen. Så havde man da én gang for alle elimineret problematikken omkring ligestilling og at kvinder i dag er dem, der betaler barselsgildet.
Elsker din blog og dine artikler men er dybt uenig her, jeg mener ikke nogen skal tvinges til noget – jeg bor så heller ikke i DK, så har slet ikke barsel. Det med manden er dog 100%rigtigt – jeg går på et meget flexibelt studie og har en mand med flexibelt job. Jeg læser online ved UC Berkeley og det første halve år arbejdede han primært hjemmefra og nu tager han på kontoret ved ca 10 tiden og kommer hjem med aftensmad og jeg er så heldig at lege med baby hele dagen. Ville ønske hele verden var lidt mindre regid 🙂
PS. Ville godt nok også være ked af ikke at kunne amme om dagen fra 6 mdr 🙁
Du rammer helt plet Julia!!! I de fleste andre nordiske lande er der øremærket barsel til fædrene – her tager mænd markant længere barsel end i Danmark. Frivillighed flytter ikke nok.
Kæreste Julia
Hvor ville jeg ønske jeg kunne være enig med dig. Sandheden er nemlig, at det var jeg. Da jeg ventede min datter var jeg helt sikker på, at hvis det kunne lade sig gøre, skulle jeg i hvert fald kun have barsel i 6 mdr. Jeg blev set skævt til hver gang jeg nævnte det, men tog mig ikke af det. Farmand kunne jo tage barsel hvis han ville. Det viste sig så at fordi jeg var studerende, var det slet ikke en mulighed at starte op på studiet tidligere end et helt år efter, men det er en anden historie. Det havde ikke været en mulighed for mig. Reelt har jeg haft 8 mdr. barsel. Manden i huset tog 4 mdr. De 3 første måneder tog han. Jeg blev nemlig sygemeldt. Jeg var ikke i stand til at tage vare på hverken mig selv eller en baby ! Manden i mit liv trådte virkelig i karakter. Han varmede flasker, skiftede bleer, badede baby, lavede mad, vaskede tøj, rengjorde hjemmet, stod op om natten -ALT hvad der hører med til at have hus, hjem og baby. Han klarede endda at besøge mig næsten dagligt på hospitalet og havde overskud til også at tage sig af mig da jeg kom hjem.
Jeg blev ramt af en fødselspsykose og var det ikke for ham, er jeg ikke sikker på, hverken jeg eller vores datter havde været her i dag.
Hvorfor dukker min historie op under dette indlæg ?
Jo hvis jeg ikke havde haft mulighed for at tage hele barslen denne gang, ville jeg slet ikke have turdet at blive gravid igen ! Og det er netop hvad jeg er. Højgravid med nr 2 – 6 år senere.
Oplevelsen sidder så dybt i mig, at jeg indtil for 2 år siden var helt sikker på, at vi ikke skulle have flere børn. Jeg turde ikke. Jeg ved, hvad det gjorde ved min psyke og hvor lang tid det reelt tog før det var ovre. For det var ikke ovre da jeg igen var på barsel. Hvis vi skal være ærlige var det første nogenlunde ovre i oktober – hvor vi fik hende i januar. Derfor er jeg denne gang indstillet på, at jeg skal have 1 helt års barsel. Jeg tør ikke tro på, jeg er klar til at vende tilbage til job før tidligst 1 år efter. Hvis halvdelen af barslen havde været øremærket til manden i mit liv, ville jeg ikke turde få et barn mere. Jeg ville være hunderæd for at blive tvunget på arbejde før jeg var klar ! Fordi de første 6 mdr er tildelt kvinden – dem overtog han – og de næste ville være tildelt manden. Det ville betyde ingen barsel eller tid til at komme ovenpå for mig. Og det ved jeg, at jeg ikke vil kunne tåle.
Jeg er ikke enig i øremærket barsel til fædre. Det bør være op til den enkelte familie at finde ud af hvordan man eventuelt deler sin barsel. Hvis alle fik fuld løn under barsel, og man havde 52 uger til frit at dele, så ville det være mest retfærdigt. Hvis man ammer og gerne vil amme så længe som muligt, så er det jo ikke smart hvis man bliver tvunget for tidligt ud i arbejde igen. Jeg ammede fuldt begge børn og vi kæmpede for at komme af med det igen til min man skulle på barsel. Han har taget max barsel af hvad vi har kunnet i henhold til amning og hvor meget løn vi hver i sær har fået.
Problemet opstår der forældre ikke kan blive enige og hvor far kan blive holdt udenfor. Der burde der være en regel der siger at man har ret til barsel så længe der tages hensyn til amning. Fasiten har jeg ikke, men kender mange i Norge der har været kede af den øremærkede barsel for det har gået ud over mere end økonomi.
Hej Julia, jeg er som sådan enig med dig. Det ville være fantastisk hvis barslen ikke udelukkende lå på kvindens skuldre. Jeg kan dog ikke lade være med at tænke på, at hvis både far og mor får retten til at afholde seks måneders barsel, således at faren tager den ene halvdel, uden at den ene forældre kan tage det hele, så vil der være nogen børn der kommer meget tidligt i vuggestue. Det synes jeg vil være synd. Jeg selv har ikke en mand, der har mulighed for at tage barsel, da han driver sin egen virksomhed.
Rigtig godt modsvar. Far skal så meget ind over. Jeg har oplevet at de ældre kvinder i mands familie roser ham for at “passe vores datter” … Så bliver man fandeme træt.