Det har være en vild uge. Der er sket tusind og én ting, og vi har haft travlt alle sammen. En ting er at hverdagen er begyndt sådan for alvor, noget helt andet er, at en ny slags hverdag bliver vores i 14 dage. Johan skal nemlig på rejse, for at skrive ny musik. Dermed bliver ungerne og jeg alene i to uger – heldigvis med hjælp fra diverse fronter. Det bliver fint, og jeg er ikke urolig for det praktiske, men derimod for det der med at undvære Johan. I 2 uger! Jeg savner ham på forhånd, men har planer om at forsøge at lade som ingenting – eller næsten ingenting – overfor børnene, og gøre en fest ud af det i stedet. Men som opladning, afslapning og rendyrket familiehygge er vi taget i kolo denne weekend. I går havde vi sommerfest med kulørte lamper, livemusik, mad og is til ungerne herude i koloen. Alt er godt, og dagen er fyldt med hygge på skift i kolonihavens fineste spot. Det er de tidligere ejeres seng, vi har lagt en madras i, stillet på terrassen og fyldt med tæpper og puder. Den store patchworkpude er det eneste håndarbejde jeg er blevet færdig med i 2015, men stadig ren kolonihavestil, tænker jeg. Jeg håber I nyder en god søndag derude.
Efter en hektisk uge – kolonihavens fineste plads

Åhh hvor er der pænt. Jeg fatter ikke du både er klog OG fingernem….
:):):) Enig med Christina 🙂
Hej Julia
Hvor ser det altså bare så super hyggeligt, dejligt og skønt ud i jeres kolo. Og jeg er vildt med den blå farve!! Det ligner en rigtig drømme oase, hvor der er plads til det hele i alle aldre 🙂
Håber de næste 14 dage bliver en dejlig mor-drenge fest og afsavnet ikke bliver alt for stort.
Og forresten stort stort tillykke med din nye flotte blog – det er super lækkert. Det er virkelig en fornøjelse at følge dig. Jeg har fulgt med i 5 år nu, og jeg glæder mig dagligt til at læse dine indlæg og følge med på sidelinjen. Tak fordi du deler lidt af dit liv med os. Og tak fordi du minder mig om, at det er hverdagen, der gælder og holder og det ikke kun er weekenderne og ferier mm. Selvom det nu også er skønt.
Rigtig dejlig mandag til dig og dine.
Skønne billeder, jeg bliver helt kolo-skruk nu! 😉