Det Himmelblå Kolonihavehus

Så er vi ved at være der. Vi mangler små deltaljer, som vinduer og to døre, men vi er faktisk så færdige som vi kan nå at blive i denne uge. Huset er blevet blåt og cremefarvet. Den blå farve er vidunderlig smuk, synes jeg – støvet, og ikke larmende, og den hvide er hvid som råcreme, eller som hjemmelavet kagecreme med vanilje. Fed og blød og venlig. Alt hvad vi har malet hvidt har fået to gange. Den blå farve har vi kun malet én enkelt gang med, og det fatter man jo ikke.  Her kan du se farverne tættere på:

IMG_7704Jeg har fået en del mails om malingen, og det hele er fra Flügger, fra deres farvekort, som de har lavet i samarbejde med National Museet.

Jeg er ikke god til at male, eller til at være totalt handy, men det har simpelthen været nemt. (jaja og hårdt i armene…) Men nemt fordi malingen dækker, og fordi den er til at arbejde med, og ikke mindst fordi jeg kunne se det fra starten – at det ikke blev et evighedsprojekt som ja vi malede indersiden af koloen hvis i påsken, og måtte male fem gange fordi vi havde været nærige, og købt den billige maling. Jeg viser flere billeder, når vi har fået blomster, lys, puder etc op senere på sommeren, men for nu ser det lille hus sådan her ud – og jeg er vild med det. Men det har jeg vist sagt?

IMG_7700

IMG_7701

IMG_7710

 

20 kommentarer

  1. Kære Julia – og Johan.
    WOW, siger jeg bare. Det er simpelthen så flot! Husk nu at sætte en lille time af til at sidde på terrassen med et glas koldt hvidvin/øl, se hinanden i øjnene og nyde resultatet!
    God dag, knus Jannie

  2. Jeg har aldrig været specielt tiltrukket af kolonihavelivet, men jeg kan mærke at jeres flotte hus får det til at trække lidt i mig!

  3. Tillykke, FLOT resultat.
    Og lavendlerne har det stadig godt, går jeg ud fra

    Jeg skriver mig bag øret at jeg skal holde op med at være nærig!

  4. Hvor er det bare blevet flot, nyd nu resultatet, sommeren og hinanden 🙂

  5. Hold op hvor er det fint! Vi er i gang med at male vores kolo nu, og hold nu op, hvor er det et stort arbejde. Vores dækkede så ikke i første omgang, så vi er netop i gang med 2. runde, selvom vi 10 gange hellere bare vil hygge og nyde vores lille fristed. Behøver jeg at sige, at vi glæder os til det er done?

    Kh Signe

  6. Hvor fine farver. Jeg skal selv snart have mit, der også ligger på Amager, malet. Hvad hedder jeres forening?

  7. Det er simpelthen blevet SÅ fint – det flotteste kolonihavehus jeg har set meget meget længe 😉 de farver sidder lige i skabet 🙂

  8. Hej Michala, det kan du tro – skal lige se om jeg kan finde den derhjemme, eller om jeg først kan servere den efter næste weekends kolo-tur. Kærligst J

  9. Hvilken blå farve har I brugt? Jeg vil bestemt prøve at finde samme farve til mit hus 🙂

  10. Vil du oplyse Farvekoden. For det er netop sådan en farve vi gerne vil have til vores nye sommerhus

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *