Krudt Eller Ukrudt?

IMG_7348

Et af de helt store mysterier i mit nye haveliv, er hvad der er krudt, og hvad der er ukrudt. Det kan nærmest blive et etisk og moralsk dilemma. For eksempel er jeg kommet til at rive nogle ting op med rode, som jeg plantede sidste i år, fordi det i år lignede ukrudt. Det var det så ikke lige. Samtidig er der ukrudt, der er så pænt, at det i virkeligheden ikke burde flyttes. Og her kommer det etiske og moralske ind: For skal de flyttes bare fordi de selv har besluttet sig for, hvor de skal stå? Sådan endte det.

Disse små blå yndigheder her (det er ikke forglemmigej, vel? Hvis du ved hvad det er så skriv det meget gerne), har for eksempel invaderet urtebedet. Og på en eller anden måde gør det dem vel så til ukrudt? Fordi de står det forkerte sted? Igen: Ikke et særligt etisk eller moralsk bekvemt spørgsmål: Skal noget flyttes fordi JEG synes det står det forkerte sted?

Urtebeddet så sådan her ud forleden:

IMG_7343

Mynte og purløg var nærmest kvalt i fine blå dimser, som jeg så rensede urterne for. Og stillede dem på bordet i en gammel syltekrukke, hvilket jeg tænkte gav mig en slags moralsk oprejsning.

IMG_7358

IMG_7359

13 kommentarer

  1. De små blomster hedder kærmindeblomster, og breder sig som ukrudt(!!) ryk dem bare op, de kommer igen, år efter år. Du kan evt grave en lille smule op og plante et sted, hvor de gerne på brede sig. Mine står langs hækken og det ser fint ud med et blåt tæppe ved og under hækken

  2. Hent app’en “Garden” – tag et billede af planten, så søger den og giver bud på, hvad det er. Ret så funky for folk som mig, der ikke aner ukrudt fra forglemmigej…

  3. Hej Lotte! TAK!
    Jeg har selv en app, men kunne ikke finde netop denne plante på den.
    Jeg prøver din,
    TAK!
    KH
    J

    Kære Heidi,
    TAK for tip! Det vil jeg gøre – flytte dem altså! De er alt for fine til “bare” at være ukrudt.
    KH
    J

  4. Den hedder faktisk Kærmindesøster. Den er en plante, flerårig, altså en staude, som nogen har plantet engang. Den er genial som bundsække. Har den selv i rå mængder. Flyt et par over hvor du hellere vil have dem og fjern resten. Den breder sig villigt af sig selv. Ret smart med bunddække de planter som breder sig af sig selv. De kvæler rigtig meget ukrudt fra starten. Små indiske jordbær er også en god plante til bunddække. Timian er også fin og dufter dejligt når den senere betrædes.

  5. Jeg kan så godt genkende dit dilemma. Men med tiden erfarer man, at nogle arter bare er for aggressive og må tæmme – ellers har man kun den art. Fx skvalderkål. En dominerende Monokultur har jeg læst….for øvrigt i en udmærket lille havebordet for begyndere som jeg lige har købt i Netto.

  6. Det er en svær balance, for nogle af de planter, som vi kalder ukrudt, kan jo være ganske smukke – og i øvrigt også have en god effekt i haven (fx at give næring til bierne, hvis der er blomster på, når andre blomsterplanter endnu ikke er sprunget ud). Men når de tager plads og energi fra planter, som man gerne vil have til at gro, så skal de tæmmes 🙂

  7. Kære Julia

    Jeg kan rigtig meget følge dig!
    Tror faktisk også at vi har den fine blå plante i vores kolonøjser, faktisk bl.a. langs hækken som en skriver længere oppe og den er bare så fin! Faktisk kom det til lidt af “diskussion”, for min mand mente at det var ukrudt og skulle pløjes op med buskrydderen, men jeg insisterede på, at den er for fin til at blive pløjet op og at han jo selv lige havde lært mig, at ukrudt faktisk bare er betegnelsen for uønsket væskt i haven, så jeg nedlagde veto mod fjernelsen af den “hyggelige blå blomst” 🙂

    Kram

  8. Kærmindesøster, som tidligere nævnt. Den er let at afgrænse i små eller store ‘puder’.
    Jeg lagde mærke til, at du mente, mynten var ved at blive kvalt. Med mindre du har en særlig sart mynte, så er mynte en af de værste til at brede sig. Man kan bedst tæmme den ved at holde den i en krukke. Man kan også lade den brede sig ud i græsplænen, og så nyde den intense mynteduft når plænen klippes.
    God fornøjelse med det hele.

  9. Forglemmigej – det er svært at se forskel og dog, tjek f.eks her http://den-frodige-have.blogspot.dk/2011/03/krmindesster.html, ikke min 🙂 Jeg nyder dens blomster (de fleste steder 🙂 og så fjerner jeg lige inden de går i frø, det er der forglemmigej spredes. De findes også i lyserød, hvid og jeg har den også i sart lilla, de krydser sig lystigt men det er jo forår 🙂 Jeg har de samme tanker, hvem bestemmer, for Moder naturs kræfter viser sig indimellem utænkelige steder. Sikker på du finder balancen stille og roligt. For alt med haven er jo stille og roligt 🙂

  10. Dette er forglemmigej. Kærmindesøster har større brede blade forneden, og er en reel staude man køber.. Men begge typer skaber det skønneste lyseblå “drys” og derfor er de kære gæster i min have, indtil resten kommer igang. Forglemmigej har tendens til at få meldug ud på sommeren og så ryger den op med rod og det hele. Næste år kan jeg glædes over den igen i foråret. Andre gode “spred-sig-selv” planter er: morgenfruer, akelejer (toårig) og lupiner. Som bare kommer igen og igen uanset hvor hård behandling de får. God fornøjelse 🙂

  11. En vigtig ting om haver og bede, jeg har lært undervejs er, at planter ikke fylder lige meget året rundt. At noget fylder og blomstre om foråret i et bed (som for eksempel forglemmigej) for så at afblomstre og give plads til noget andet hen over sommeren, der så måske afløses af noget tredje i sensommeren. Et bed med forskellige planter er altså rigtig fint – synes jeg, der godt kan lide en frodig, lidt engelsk uformel have. Nogle planter som mynte er rigtig hårdføre og skvalderkål kvæler mere sårbare vækster – men en plante som forglemmigej ikke udgør en trussel og nemt kan hives op efter blomstring, hvis det bliver for meget. Mine bedste haveråd er 1: Giv tid og lær din have at kende 2: Hiv fat i en gammel havenørd i kolonihaven og få vedkommende med på en rundtur i haven. Der er så mange råd at hente og erfaringer som passer lige præcis til jeres sted, som man umuligt kan læse sig til.

    – som for eksempel forglem fordel have forskellige kun én plante er altså ike særligbetyder t nogle planter fylder og blomstre om foråret, nogle om sommeren og nogle om efteråret. Et bed eller hjørne med kun en slags planter er kun

  12. Hej
    Vidste heller ikke hvad den smukke blomst hed, tak for det. Vil lige tilslutte mig mynte advarslen. Den kan næsten overtage en en hel have så hold den endelig i krukker så overlever den næsten alt. En flot blomst som er så fin er Akelaje prøv at få nogle frø fra en anden i kolonøjseren.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.