Du kan aldrig nogensinde gøre noget rigtigt

I de danske børnefamilier har vi det ad helvede til – eller det burde vi i hvert fald have, for den måde vi kører vores liv er forkert. Uanset, hvordan vi gør det. Vi kommer aldrig nogensinde til at gøre noget rigtigt. Du, derude bag skærmen, skal holde op med at arbejde. Du skal passe dine børn, ellers bliver de sindssyge voldspsykopater. Og dig, der går hjemme, du skal skynde dig ud på arbejdsmarkedet i stedet for at opdrage dine børn til at forvente at der går en kvinde rundt og løser alt det praktiske. Og dig, der giver dine børn slik om fredagen er skyld i at de bliver fede, og dig, der løber / træner / dyrker yoga, du skal lade være med at være sådan en egoistiskisk type, fremfor at lære dine børn at man kan blive glad for at røre sig. Og dig, der giver dine børn en ipad, mens du hakker og snitter og svitser alt muligt økologisk på en pande, du skal edderrøvme skynde dig at tage den fra dem, for de lærer aldrig (ALDRIG) nogensinde at spille bold – det ene udelukker nemlig det andet. Og dig, der er forelsket i din mand, skal passe på at den manglende opmærksomhed på dine børn, når du kysser ham god dag, ikke resulterer i at dine børn får for lidt øjenkontakt, og dig der er blevet skilt, du er skyld i at dine børn aldrig nogensinde får et normalt forhold til nogen. Og dig, der arrangerer legeaftaler for dine børn, fratager dem initiativ. Du der ikke gør det, du er skyld i at de ikke har et netværk.

Bare så du ved det. Ellers må du prøve at undgå at kigge i aviserne. Og bare gøre som du finder rigtigt – og måske skulle vi allesammen prøve at holde op med at tro at hvad der virker for os nødvendigvis må være godt for alle andre. Vi må stoppe med at argumentere ud fra vores egen navle, og tro at alle skal være enige, før vi har ret. (Eller læs dette for yderligere perspektiv.)

29 kommentarer

  1. AMEN! Julia. Tak, fordi du sætter ord på det, som jeg har følt så længe. Damn you if you do and damn you if you don’t!!

  2. Mærkeligt, min tekst kom ikke med…..
    nå men.. Fantastisk indlæg

  3. Ha ha……. grinede befriet til jeg fik ondt i maven! Synes vores samfund er temmelig fordømmende og omsorgsløst.

  4. Enig. Jeg er SÅ glad for at jeg ikke har små børn i dag, for det må være virkelig indviklet at finde ud af hvad der er det rigtige at gøre….. Egentlig mærkelig at mine unger er blevet velfungerende teenagere, med alt det jeg ikke vidste. Pyhhh….

  5. Ja, vi er forfærdelige forældre….. Jeg har endda fået af vide (af nogen jeg ikke kender) at det er synd mine børn, at de har en handikappet mor. At det vil skade dem…. Jeg har også fået af vide af mere end en (jeg ikke kender) at mine børn har det svære end andre børn, fordi de er to-sproget og vi skulle holde op med at tale engelsk til dem (citat: nu bor I jo i Danmark) selvom deres far er britisk samt halvdelen af deres familie er og vi er i England 2-3 gange om året. Nå, ja og jeg er hjemmegående grundet handikap…. Jeg må formode mine børn da har tabt på forhånd, ik’?! Nu er det så heldigt, at jeg lukker ørerne for folks kritik og nyhedernes ‘gode’ råd og følger min mavefornemmelse. Så håber jeg det virker. Indtil nu er mine unger kloge og vellidte så jeg krydser fingre…. Super indlæg, Julia.

  6. Super godt skrevet – man føler ofte at man ikke gøre noget rigtig
    Men har tror jeg bare det er vigtig at man bevare troene på sig selv, og at det man gøre er rigtig for ens lille familie.

  7. Hvor er det sjovt – jeg har netop tænkt at det forekommer mig at vi har så travlt med at dømme andres måde at leve deres liv på, måske i et forsøg på at få det okay med den måde vi slev har valgt at leve på.

    Da jeg for en uges tid siden var til fødselsdag hos en veninde hvor vi var omkring 12 kvinder, spurgte jeg om det bare var mig, der følte at den debat der er om at være “en rigtig mor”, var endt i en skyttegravskrig, hvor vi istedet for at diskutere og meningsudveksle, råber til hinanden.
    Vi råber hvad “DET RIGTIGE” er!!
    Vi råber så højt at ingen kan høre os.
    Råber vi for at føle at vores valg er ok?

    Der var ikke enighed om bordet – tværtimod blev det fremhævet hvad “det rigtige” var. Og jeg blev helt trist – er det ikke op til hver enkel familie at beslutte hvad der er rigtigt for dem? Er det ikke op til far og mor, mor og mor, far og far eller hvordan en familie konstellation nu ser ud, hvad det fungerer for lige præcis dem? Og så ellers lade være med at være så usikre på vores valg at vi skal foirdømme andres for at have det ok?

    Og så tænkte jeg at det må være det vi skal give vores børn – følelsen af at de træffer ok valg – at deres mavefornemmelse er ok. Og at vi skal huske hinanden på at der er så utroligt mange måder at leve et familie liv på – og utroligt mange måder at finde glæde, lykke og ro på.

    Tænker desværre at moder debatten er sigende for vores debatform i samfundet – at der skal være rigtigt, og dermed forkert. At der skal være en vinder, og derfor en taber. det får mig ikke til at se frem til en valgkamp – for hvordan skal vi dikutere og meningsudveksle i et demokrati når vi råber?

    Tak Julia, for et godt indlæg og oplæg.

  8. Jeg ville ønske, at alle kunne acceptere, at de fleste forældre gør ting, som de tror er bedst. Og efter deres bedste formåen. Og at vi alle er forskellige – og derved også opdrager forskellige børn. Tak for et godt indlæg 🙂 kh. Birgitte

  9. Spot on – det er jo en helt skizofrenisk tankegang. Jeg ville ønske vi kunne få lov til at have vores familier i fred og bevare vores privatliv, hvor skal vi ellers have vores frirum henne? Det er ikke utroligt at der er så mange (kvinder) der går ned med stress.

  10. Tak Julia for at du siger det igen og igen – at vi alle har brug for og lov til at vælge det der er bedst for os selv og for vores egne børn.
    Tak

  11. Manden har en pointe, men hans beskrivelse af øremærket barsel som endnu et statsligt overgreb mod privatlivet og hans underliggende agenda med at kritisere velfærdsstaten, kan jeg ikke tilslutte mig…

  12. vi kan ikke gøre alle glade 🙂

    og lige meget hvordan vi vender så har vi røven bagerst …

    jeg gør mit bedste ud fra hvor jeg er i mit liv og hvilke evner jeg har og ud fra det jeg formår
    men
    jeg elsker mine børn og vil hjælpe dem alt jeg kan og så kan jeg ikke gøre mere .. andet at bruge min fornuft

  13. Jeg gør alt rigtigt. For jeg gør hvad jeg kan, og det er det “rigtigste”. Men uanset hvad man gør, bliver nogen sure (sagde min guru Hella Joof engang). Det må de så blive – sure altså. Det er min erfaring, at når folk er sure med dem selv, så bliver de gode igen. Folk er rutchebaner omkring os, og man kan vælge ikke at rutche med 🙂

  14. Jeg følger også lidt med i debatten omkring de pressede børnefamilier – Og det der pisser mig mest af er folks kommentarer: “man må bare skrue ned for ambitionerne”, “Kvinderne skal lade være med at være med at have så travlt med deres karrierer”, “l har selv valgt af få børn”, “da vi var unge var det da ikke så hårdt” ..

    Jeg tror ikke at man kommer videre med at lave bedre rammer for børnefamilier, hvis den generelle holdning er, at det er vores egen skyld.

    Tak. Julia for et godt indspark (jeg har ventet lidt på det).

  15. Tak for alle jeres kommentarer – og bare før at gøre én ting klart – jeg går ind for tvungen delt barsel. Jeg mener ikke at vi skaber de bedste betingelser for vores børns fædre, ved ikke også at involvere dem i den del af familielivet. At der så kunne blive anledning til at kompensere bedre økonomisk når en af forældrene tager barsel, ville heller ikke være dårligt. Og så går jeg ind for at vi blander os i hinandens liv, at vi kan tale om livet, tilværelsen og udfordringerne i det hele uden at vi SKAL have ret. Vi må gerne gøre tingene forskelligt, faktisk ville det være så trist, hvis vi ikke gjorde.
    Og så for vore børn – de skal jo netop opdage at verden er mangfoldig og at familier er mange ting, så de har nogle valgmuligheder, når det bliver deres egen tur.
    KH
    J

  16. Så sandt så sandt, jeg elsker dine indlæg.
    Jeg har også observeret, at alle de veltalende eksperter i medierne har gjort det mere almindeligt at sætte sine egne meninger op som absolutte værdier, sådan at en almindelig debat til fx forældremøder ikke længere handler om “sådan gør vi derhjemme”, men “alle I andre skal gøre sådan og sådan, fordi børn i dag…” (Indsæt: “bruger for megen tid på iPad”, “har overpylrede forældre”, “bander for meget”)… Alle gør sig selv til eksperter på bekostning af individualiteten og den sunde fornuft.

  17. Hørt hørt hørt! Det er ubeskriveligt sørgeligt, så fordømmende og unuanceret tonen ofte er. Det er frustrerende fordi, at lige meget hvor gerne jeg vil lukke ørerne og være ligeglad med andres meninger om tingene, så kommer det lige ind i systemet og vender og dræner min energi. Jeg er enig i, at barsel til mænd er rigtig godt og vigtigt, men tror ikke på en tvungen ordning. Jeg forstår bare ikke de mænd der vælger det fra. Mændene har jo allerede gode muligheder for at tage barsel, de skal bare gøre det. Og måske skal de opfordres lidt kraftigere af kvinden. De mænd jeg kender (inklusiv min egen) har været super seje til det og glade for det.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *