Lavendelte

IMG_6159

IMG_6161

En veninde forærede mig for nyligt en pose lavendelte. I virkeligheden er det så vidt jeg kan gennemskue blot rene lavendelblomster, tørrede, og bevarede med den helt fantastiske duft, lavendler har, i teen. Jeg elsker lavendel, duften minder mig om min mors have, om roserne ved siden af, om varme sommeraftener og om min mors stærke, glatte hænder, hvor man ind i mellem slog sig lidt på de tunge guldringe, når hun holdt en i hånden. Lavendel minder mig om gode tider, om kærlighed og om ro.

Lavendelteen skal helst trække i en tepotte og så serveres siet. Men for at I kan se hvor smuk farven på teen blev, har jeg lavet den i en hvid kop. Teen bliver nemlig helt blå. Den smagte sødt, tungt, og virkeligt skønt. Lavendel har efter sigende en beroligende virkning, og er særlig god lige inden man skal sove. Mange mener også at lavendel virker mod depressioner og tungsind. Her skriver de lige frem at lavendelte er god mod migræne i overgangsalderen, mens der her bliver refereret til et studie, hvor man fandt indikationer på at lavendelte hjælper mod søvnløshed.

Men mest af alt – og måske vigtigst –  smager og dufter teen bare vanvittigt godt.

IMG_6164

3 kommentarer

  1. Har netop en pose stående, fordi jeg havde en idé om at være kreativ og producere lavendel hjerter..
    Nu kan jeg prøve det som the ☺

  2. Og koppen du servere teen i. Den er så smuk. Har lige set julebordene hos Royal Copenhagen, hvor de stod fremme hos Anne Glad. Kopperne må på ønskeseddelen 🙂

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *