Hvad Er Det Nu Lige Julen Handler Om?

foto

Julen er ikke lige fed for alle. Det er den bare ikke. Der er store grupper af danskere, der ikke har mulighed for at holde den glansbilledjul, vi er opdraget til er den rigtige. Den er heller ikke nødvendigvis topfed for dem, der er nødt til at deltage i en anden jul, end den de har lyst til, og her indgår svigerfamilien som et af de største kulturmøder vi uanset hvor højt vi elsker dem, måske nogensinde kommer til at befinde os i. For alle har facitlisten til en perfekt juleaften, og når man mødes med to forskellige kan det godt gå hen og blive en smule stramt. Og hvorfor bliver det egentligt det? Stramt? Snærende? Og med facitlister? Det har jeg skrevet en klumme om, og den ligger lige her. Og jeg håber at du har lyst til at læse den.

10 kommentarer

  1. Oh so true – især det med at vi skal være forandringsvillige jan-nov, men dec er som en 90 års fødselsdag med faste roller og rutiner. Gav lidt eftertanke!
    Meeen – noget andet…for nu fik jeg så læst den om forældreintra. Har det så ændret dit liv? (synes det er lidt overvurderet…jeg bliver ikke bestormet med beskeder, nyheder, ugeplaner, efterlysninger af tøj eller noget andet. Det er ret stille og roligt!).

  2. Jeg er enig – du skal se folk i hovedet, når jeg fortæller om det år med juleaften, som mine forældre, lillebror og jeg holdt kun os (efter vi ‘børn’ var flyttet hjemmefra) – hvor vi fik raclette og ikke dansede om juletræet! Fordi vi ikke er vilde med julemad, fordi der ikke var nogle børn, så vi gerne ville sidde længe med maden og fordi vi kun gad være os – og ikke alle andre… Det bliver ikke godt modtaget (vi er nærmest freaks fordi vi gjorde det). Behøver jeg sige, at det var en top hyggelig jul?

  3. Kære Julia.
    Om jeg har lyst til læse din klumme? I hvert fald, så denne eftermiddag hvor jeg er alene uden mand og børn, tillader jeg mig den luksus, at hælde MEGET varmt vand i badekarret og læse den der;0) Ih, skønt. Som altid rammer du spot on og er så humoristisk, at det giver både smil og eftertanke. Jeg er en af dem, som er meget sårbar på min jul, anser mig selv for rummelig og fleksibel (næsten) alle andre dage, men JULEAFTEN, der vil jeg så gerne have, at det er som det plejer;0) Hvorfor kan jeg ikke svare på ;0) De bedste ønsker for december og julen – uanset hvordan I vælger at gøre det.
    Knus Jannie

  4. Ja… Julen er en tid fyldt med traditioner… – og det er sådan jeg elsker den… Men måske det skyldes, at vi aktivt deltager i den? I min familie bliver traditionerne tilpasset. Det betyder, at jeg tager risalamande med.. Hvorfor? Fordi både min familie (sviger og min egen) er enig om, at min bare er hammer lækker!

    Hvem laver traditionerne i den lille enkelte familie? Jamen det gør vi da? Manden min og jeg! Det er vores familie – vores jul – vores liv! Jo jo, der er traditioner, men det er traditioner som vi er en del af. Jeg gider ikke bruge min ferie på skænderier… Vi hygger, leger og er sammen – og for at være ærlig, så er der skruet op på sex-delen, for nu er der rigtig tid til at lege – som i alle andre ferier!

    Men! Julen er en hård tid! Mange af mine elever går med ondt i maven og frygter julen, fordi mor og far skændes… 🙁

  5. Jeg tænker også af og til over det. Særligt nu hvor jeg har mit eget hjem (hus) og selv holder juleaften med mine forældre som gæster. Det er sjovt med den jul. Jeg er slet ikke særlig traditionsbunden på nogen anden tid af året eller i nogen andre forhold. Men julen – der er der bare nogle ting der skal være der. Jeg kan næsten få tårer i øjnene over at jeg ikke har en juledug som min mors. Egentlig ikke smuk i den forstand. Men det er bare den helt rigtige stemning den bidrager til. Og så er der bare nogle kager, som jeg skal bage. Det er sært. Jeg prøver dog virkelig at spørge til andre gæsters ønsker når vi holder her hos os, så deres ønsker også bliver tilgodeset. Jeg vil så nødig tromle nogen med mine ønsker. Og der er ikke noget pastelfarvet jul her. Der er overflod af rød, grøn og guld.
    //B

  6. Kære B – det lyder godt nok også dejligt. Jeg synes det handler om frihed til selv at vælge; at man ikke er tvunget ned i sammenhænge, der lukker for andre muligheder. Det lyder som en dejlig jul, I holder jer.

    Kære Sasibe, Det lyder edderøvme som en god og hot jul I holder jer! Tillykke med den! Og slet ikke til at holde ud med dine elever. Vi er priviligerede os, der er i gode relationer, hvor der ikke er noget at frygte.

    Kære Virginia . TAK!

    Kære Jannie – det lyder som om du havde den perfekte mandag i går! Og nej, måske er der steder, hvor man ikke er rummelig; men så længe der er plads til andre heller ikke er det, og man finder en måde at være sammen på, så er alt vel i skønneste orden….

    Kære Birgitte! Det er det med at gøre ting (og jul) på sin egen måde – folk kan nærmest føle sig angrebet selvom de slet ikke er inviterede! Lyder som om I har en fest under alle omstændigheder!

    Kære Lotte – jeg er blevet totalt fan af forældreintra! Så nemt og let og en god måde for en gøglerfamilie som vores at være bare en smule tjekkede. Er virkelig glad for det!

    Kærligst
    J

  7. Kære Julia

    Tak skal du have 🙂 Vi har en fantastisk jul hvert år, hvor familien er midtpunktet – og vi kigger hinanden i øjnene (manden og jeg) og spørger: Hvordan skal vores jul være? – og svaret er det samme hvert år: Fyldt med kærlighed og tid til hinanden! Det er fantastisk – og vi ser hinanden og hinandens behov. Jeg kommer aldrig til at forstå, hvorfor så mange løber rundt hele julen til alle mulige ting “fordi det bliver vi da nødt til” og ikke fordi man har lyst. Vi ser hele familien og det er super hyggeligt, men det er ikke hele tiden og ikke hele ferien! Til gengæld er der sat tid af til at være os alene uden andre i vores hjem – sammen! Giver det mening?

    – og elsker at manden og jeg er enige om at det er det julen er. Tid og kærlighed – og så kommer resten lidt af sig selv 😉

    Mht. eleverne… Det burde være en børneret ikke at gå og frygte julen – og ville ønske forældrene/de voksne kunne se det. Det behøver ikke være mor og far sammen til jul, men de har trods alt ansvaret overfor deres børn for at de får en god jul – med eller uden begge forældre!

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *