


For ikke så længe siden opdagede jeg at der i Classensgade på Østerbro er åbnet en ny slags café. Den hedder Creative Space, og den findes også på Frederiksberg. Konceptet er simpelt; man maler på lertøj, som bliver glaseret og brændt, og så kan man så hente det en uge senere. Lokalerne er smukke, store og lyse, og kaffen er virkelig god. For nogle dage siden gik Sofus, Elias, Bedste Karen og jeg derned. Mit forkromede projekt var at ungerne skulle producere julegaver. Det blev det ikke til. De lavede gaver til sig selv, så vi er nødt til at komme igen. Der var både drager, hunde og dinoer, for slet ikke at tale om hajer, heste og enhjørninge, man kunne male på, ud over de mange fade, kopper og krukker. Det var svært for ungerne at vælge, så det gjorde de så ikke rigtigt.
Konceptet handler om at man køber et stykke lertøj. Det maler man så mens man drikker god kaffe. Maling, glasering og brænding er med i prisen på det stykke lertøj, du køber. Kaffen kommer oveni, og så er der ellers fri leg og vejledning, hvis du har brug for det. Ovenikøbet af søde, imødekommende og børnevenlige typer.
Det var på alle måder et hit. Selv Sofus (3 år) kunne koncentrere sig om det, og sad i absolut stilhed og nød projektet. Elias var vild med det, og jeg har lovet dem at vi gør det igen. Det eneste tidspunkt, der var ballade var faktisk da Sofus brød sammen over at vi skulle hjem.
Du kan booke bord her, og den noget forvirrende hjemmeside yder på ingen måde stedet retfærdighed.





Åååhh…manner…hvor fedt. Ej – den dér dino, den vinder jo alle drengehjerte. Nej – kan godt se at det aldrig bliver til gave, med mindre der bliver malet 2 stks. (mindst). Gennemført fedt koncept! Tak for tippet…(kan være vi ses dernede…)
Shit hvor ER det en god idé! Jeg putter mine unger i toget og tager på ler-café så snart det er muligt!
Ej hvor er det cool, tak for tippet, det skal prøves i juleferien.
Åh et sejt sted!
Det er sådan et genialt koncept. Prøvede det for mange år siden til en “hen-Night” i London, hvor vi malede et stel til brudeparret. Vi har også prøvet det i Berlin hvor jeg havde den største med, hvor hun malede en tallerken med håndaftryk og en kop.
Nej hvor lyder det som et helt igennem fedt sted, der absolut må afprøves 🙂 Tak fordi du viste det 🙂
Kæft, hvor lyder det altså bare hyggeligt – kreahygge, ro, god kaffe og familietid, det er jo faktisk noget nær det bedste jeg ved.
– Anne
Kære Alle, Tak for dejlige kommentarer, og ja, altså helt ærligt: Det var SÅ overdrevet hyggeligt og velykket, og en fantastisk dejlig oplevelse af koncentration sammen med ungerne, så virkelig en anbefaling værd.
KH
J