Mallorca-tip: Son Boronat

IMG_5665

IMG_5655

IMG_5651

Der findes hemmelige steder rundt om i verden, som bare er så meget sig selv, at de bliver til de små perler man drømmer om at komme tilbage til. Sådan har jeg det med Son Boronat på Mallorca. Min søster fandt stedet fore tre-fire år siden, og vi var der et par dage sammen for tre år siden. Det er på den ene side SÅ fantastisk at man bliver nervøs for om for mange kommer til at kende det (så der pludselig aldrig mere er ledige værelser…), og på den anden side så lækkert, at man føler alle BØR kende det. Stedet har seks dobbeltværelser, som er lækkert indrettede og man får en fantastisk morgenmad der.

Det er ejet af to danskere, som bor dernede hele året, og hotellet er også åbent året rundt. Bygningerne udgøres af tre længer og et tårn, som var del af øens vagtværn mod sørøvere i 1200tallet. Og i øvrigt det rigtige sted at kigge på stjerner en sensommeraften. Det ligger tyve minutters kørsel fra Palma lufthavn og ellers midt ude på landet. Der dufter af urter, palmer og citrustræer, og hele vejen rundt om huset gror der oliventræer. I husets gamle vandreservoir er der nu en lækker lille pool, som ligger i fuld sol og på en terrasse. På terrassen under den, hvor poolen ligger på, gror der citrustræer.

Værtsparret René og Johnny er fantastiske; rolige, flinke, imødekommende, og man mangler aldrig rigtigt noget. Der serveres tre lækre retter hver aften hvis man ønsker det, og vinkælderen er virkelige lokkende. Og så er der kaffen. Kaffen er fantastisk på Son Boronat! Det samme er maden, så der ER faktisk ikke megen grund til at flytte sig.

Vær opmærksom på at stedet har en aldersgrænse på 16 år. Det er ikke et sted, som er super-duper til børnefamilien, men perfekt til en kyssetur med ens kæreste eller ren afslapning med veninderne.

KLIK HER og læs mere.

IMG_5615

IMG_5645

foto-1

12 kommentarer

  1. Hej Pia – man skal i hvert fald spørge. Ofte er der plads men jeg fornemmer der afhænger af hvad der i øvrigt foregår og hvor mange gæster der er. Desuden er værelserne ikke indrettede til børn, dvs der er ikke plads til ekstra opredning. Der er desuden mange trapper. KH J

  2. Hej Julia

    Jeg sidder med tankerne et helt andet sted end ferie (så det var et fint pust, du kom med;-)

    Jeg så i går udsendelsen om den lille pige, som TV2 har fulgt gennem nogle år, fordi hun havde kræft (så I andre den?). Fordi det jo er Knæk Cancer-uge. Jeg så også den anden i programmet, den voksne Mette, som desværre døde i slutningen. Min mand og jeg talte om, hvor forbandet givet, vi tager det hele for – og når man ser sådan en udsendelse bliver man altså bare rusket godt op ved nakken med en reminder om, at ingen af os kan vide os sikre. Og så var det, jeg kom til at tænke på, at du sidste år fortalte om en lille pige med kræft – jeg mener det var leukæmi. Jeg prøvede at finde det, du havde skrevet. Ved du, hvordan det går med hende nu – hvis man må spørge…?

    God dag til dig og alle jer derude – ikke mindst jer, der kæmper kampen mod kræft!

    KH/ Mette

  3. Hej Julia!
    Hvor ser der dejligt ud!
    Har kigget deres side igennem og set værelser etc. Alt skønt .
    Ved du hvordan prisniveauet er i restauranten?
    Klem Lene

  4. Tak for et godt tip, for jeg gider netop ikke de der steder, hvor det vælter med storfamilier og larm fra morgen til aften.
    Når vi tager afsted er det for at nyde nog bare ‘være’….
    Rigtig god dag til dig:-)

  5. Det slog mig lige, at jeg også hellere må skrive min kommentar her, siden det er her, der spørges til det (jeg har lige skrevet i et senere indlæg):

    Forleden var der et par stykker, der skrev om en lille pige med leukæmi, som du sidste år havde et indlæg om. hende kan jeg også godt huske – hun gjorde stort indtryk på mig, og der var én, der spurgte til hende. Jeg er meget overbevist om, at der var et klip med hende i lørdagens store Knæk Cancer liveshow…
    Fedt hvis du følger op på hende, Julia – som du skrev noget om til Mette, der spurgte!

  6. Tak for tippet!

    Jeg vil gerne gengælde med et strandtip, nemlig Es Caragol. Det er en pragtfuld strand som ligger tilpas afsides på sydkysten af Mallorca. Man parkerer bilen ved fyret i Ses Salines, og så skal man ellers gå en tur i flotte omgivelser på ca. 30 minutter. Det går ikke op/ned, men jeg vil ikke anbefale at have barnevogn eller klapvogn med.

    Afstanden på 30 minutters gåtur gør at der er rigeligt med plads på stranden, og det er en ren drømmestrand. Hvidt sand og flot turkist vand. Se et godt billede af stranden her:

    http://www.mallorca-guide.dk/

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *