Ninja-Bamse

foto-47

I dag er det Elias sidste dag i børnehaven. En helt fantastisk god børnehave på Østerbro, hvor imødekommenhed, rummelighed og forståelse for hvad både gruppen og det enkelte barn har brug for går hånd i hånd. Jeg er simpelthen så taknemmelig for at Elias har fået lov til at være sammen med gode voksne, og for alt det han har lært.

For at fejre den sidste dag har vi taget en kage med. Og ikke ét ord om sukkerpolitik. Men Elias har faktisk bagt den selv. Jeg har hjulpet ham med opskriften, men han har målt alle ingredienser af, rørt dem sammen, og selv dekoreret den. Det er en Ninja-bamse. Og som jeg stod der i køkkenet med en seksårig, selvhjulpen dreng, der kan se en fordel i at kunne ting selv, gik det op for mig, at han på alle måder er klar til nye udfordringer. Det er både hans egen fortjeneste, børnehavens og vores. Selvstændige, selvhjulpne unger er noget af en målsætning, men jeg håber at han også i fremtiden kommer til at kunne selv. Både i stort og småt.

11 kommentarer

  1. Sejt! Er han ikke startet i tidlig SFO, eller sådan gør man måske ikke alle steder? Min 6 årige er også sååå klar til 0. Kl. 🙂

  2. Må jeg som nysgerrig Østerbro-beboer med ‘børnehave-pige-soon-to-be’ spørge hvilken børnehave der tales om?
    Og virkelig sej kage og dreng!! God sidste dag 🙂

  3. Sikke en flot bamse – jeg håber, at Elias får en dejlig sidste dag i børnehaven.

  4. Årh, hvor skønt … og mht børnehaven … så er det da bare en kæmpestor flyveskalle til hende, der fablede om de helt rigtige børnehaver til et middagsselskab, du var til på et tidspunkt – ‘skodbørneren’ var det ikke det, hun kaldte den? (link http://www.femina.dk/sundhed/selvudvikling/julia-lahme-statusraes-i-vuggestuen)
    Jeg håber (og jeg er sikker på), at du har rost børnehavens personale personligt og har takket dem for indsatsen de seneste år!
    Faktisk vil jeg anbefale alle at gøre det, når I møder de her helt fantastiske mennesker, der hver dag går og er med til at forme vores små verdensborgere in spe <3
    Kram fra Gitte K

  5. Kære Gitte,
    Det er nemlig sådan det er! Og jeg kan love dig for at jeg har sagt tak; og også fortalt dem hvilken forskel de har gjort for ikke bare Elias, men for os. Jeg er imponeret over at man påtager sig et så vigtigt job med så stor dedikation, for andres børn. Kram

  6. Hej Julia. Endnu en Østerbroboer med snarligt børnehavebarn vil meget gerne have en mail om, hvilken det er.. Vi er nemlig i tvivl om han skal videre i den integrerede..

    Mvh Tanja.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *