Så fint stod morgenfruerne i kolonihaven sidste weekend. Og, bliver jeg nødt til at sige: Dem har Elias og jeg sået. Jeg er fuld af respekt for at de kom op! Det er seriøst et lille mirakel, når noget man selv har puttet i jorden stikker snuden frem og bliver så fint. De er så fine, at Elias og jeg ikke kunne nænne at plukke dem, som de står der, rundt om æbletræet. Men vi fik lyst til at så noget mere. Jeg har fået disse smukke poser frø forærende, og vi tænkte at dem kunne vi da bare poppe i jorden. Men nej. Der er sæsonner for den slags, og man skulle have tænkt sig om i maj, og sået det hele til. Lesson learned. Vi gør det bedre næste år.
Julia: vi har i august sidste år købt vores første hus (efter godt 10 år på kollegie) og min mor har netop i dag foralt mig at grunden til at æblerne på vores nyplantede (i efteråret) æbletræ er blevet runkne og faldet af, er at jeg skulle have vandet dem. MEGET. Helst hele næste år også. Det skal man åbenbart med træer, som ellers er lavet til at stå i naturen. Så lærte jeg det. Og jeg troede lige de var blevet syge.
Men jeg er også ved at gå bagover af benovelse over at de ting jeg sår og planter rent faktisk vokser. Det er nærmest et lille mirakel. Og jeg kommer endda fra landet…
Kæft, nogle fine planteposer!!
Det med at plante og holde liv i ting er noget af en opgave. Jeg har haft min altan er snart 8 år, og det er først i år at der begynder, at komme lidt skik på det hele der ude (:
Der er masser af ting I godt kan så nu.
Fx radiser, salat eller spinat 🙂
TAK Rikke! _ det vil vi gå i gang med.
Tak Kit, det beroliger mig…
Og B – jeg ANEDE ikke det med æbletræet! Tak for dén info.
KH
J