Den kolonihave, vi har købt, har vi købt af en ældre herre, som har haft den i de 36 år kolonihaven har eksisteret. Den er tætbeplantet, efter et system, der ser ud til at have været på mode i 70-erne. Der gror noget overalt: Buske, træer, efeu, taks, siv plantet i en balje, og der er en lille bitte dam (som vi dækker til asap), som der engang har været fisk i. Der er meget af alt, og jeg er ved at gennemskue, hvor der er plantet noget med vilje, og hvad der har torne, hvad der har plantet sig selv, og i det hele taget er vi og jeg ved at få en fornemmelse. Det er noget underligt noget: At overtage en andens drøm om idyl. At købe ind på det meste, og at elske det for det, det er, men samtidig være nødt til at rydde ud i det, for selv at kunne være i det.
Og uden at bliver for højtravende her en solrig mandag morgen – så kan det lære én et og andet om livet: At vi ikke behøver flytte ind med al vores individuelle bagage i de rammer, der er stukket ud af andre, uden at rykke noget af det op med rode. Men det lærer mig også, at man ind i mellem skal vente med at fælde noget til man ser om det kan bære frugt.
Ja, ja – havefilosofien flyder over her, men der er noget både meget jordnært og meget højtflyvende over det lille Paradis vi har fået adgang til. Glædelig mandag derude.
Uhh jeg synes at noget af det skønneste ved at flytte, er at opleve årets gang i de nye omgivelser. I min gamle lejlighed var der i nabogården det smukkeste lyserøde kirsebærtræ, og dette blev en fast forårsbebuder – når den blomstrede, så viste jeg, at nu var et nyt år endelig godt igang. Sådan hæfter vi vist alle små koblinger på vores omgivelser – ofte ubevidst, men alligevel. Den forrige ejer af jeres kolonihave har med garanti haft oceaner af disse koblinger – nu blomstrer lupinen, så er det snart fars fødselsdag. Jeg kan sagens forestille mig, hvordan det må være at gå og rode rundt i haven – uanende om hvad det næste der kommer op er – lettere frustrerende faktisk. Jeg ville nok også selv have lyst til at starte på en frisk, og lave min helt egen have, men skulle fornuften sejre, ville jeg nok vente til næste år, for lige at se, om der er noget der er værd at beholde. 🙂
Åhhh hvor jeg kender det, vi rykkede ind i en 4h have for 2 år siden hvor der også er træer, buske, stauder og løgplanter over alt, vi er nu også nået dertil at vi beholder det vi kan lide og resten må op med rod 😉
Men vi har ventet de 2 år på at danne os et overblik, se hvad det forskellige blev til og derefter tage beslutninger..
Held og lykke med det og håber at i nyder alle de smukke blomster der er lige nu 🙂
Arhmen altså Julia ! Det er jo helt rigtigt, havefilosofi gør bare noget ved én.
KH Maria
Hej Sine – du har så meget ret; det har jeg slet ikke tænkt over; det med at året får nogle andre mærkedage… Kærligst J
Kære Maria; ja, jeg venter på det store overblik, tror jeg! Det er bare så skønt. Kærligst J
Og Maria – ja, havefilosofi er godt. Og det der med at grave mens man lader tankerne vandre, det er bare for skønt, KH J
Blot til info 🙂 a.h.t dine børn
http://da.wikipedia.org/wiki/Almindelig_Taks
Hej Birgit – så sødt af dig; TAK! Vi er næsten af med alle udgaver af den. Nu mangler vi så bare guldregnen…
TAK! Kærligst
J
Det er nemlig så god en filosofi, som uden problemer kan føres videre uden for haven. Fx. savner jeg stadig den mur i mit hus, som vi havde travlt med at rive ned i et anfald af samtale-det-ene-og-andet, der var på mode lige inden boligboblen bristede. Vi glemte at vente og se, om den ville have båret frugt 😉
Og det der er en lupin. FIY.
Ja vi overtog også en gammel have for 6 år siden, og selvom vi har ændret meget, så sender vi mange taknemmelige tanker til de tidligere ejere for de ting de har plantet, som vi nyder godt af nu 🙂
Fantastisk Julia! Jeg kan godt fornemme at sådan en have bringer en masse tanker frem. Vi har selv været ude at se på kolonihave i dag, som vi brændende ønsker os. Der er bare en helt særlig stemning derude, og tankerne begynder straks at spire med en masse drømme og ideer. Jeg tror mit utålmodige sind ville have så godt af en have, hvor jeg og familien kan finde ro til at gå og nusse om den og bare hygge os sammen. I er ret så heldige, at I har fået fat i sådan én 🙂