Om At Pakke Til Kololife

IMG_2539

IMG_2541

Jeg går lidt og samler sammen af sager, jeg skal have med mig i kolonihaven. Vi er ikke flyttet rigtigt ind derude endnu, så jeg har ikke et fjernlager af dims og ting, jeg kan trække på endnu. Jeg mangler også helt at fatte, hvad vi egentligt har brug for, når vi er derude. Det er mere tøj til ungerne end forventet, for eksempel, og mindre til mig selv. Desuden er det jo kommet bag på mig, at jeg kan forvente tid til mig selv derude, så jeg er ved at samle sammen til et lille bibliotek derude.

En af de bøger, jeg gerne vil nå at læse fra cover til cover er denne nye sag af Louisa Lorang. Når man kigger inden i den, er den simpelthen så fint, og bare afsnittet om urter vil jeg glæde mig til at dykke ned i:

IMG_2548

IMG_2549

Derudover har vores samarbejdspartner Michael fra Folkets Madhus stillet en lille håndfuld krydderurter til mig, en dag jeg ikke var på arbejde (jeg var nemlig her). Dem tager jeg med, og glæder mig til at plante ud.  Og sidst men ikke mindst har jeg pakket en øjencreme fra Estelle & Thild. Jeg vil prøve at bruge den som øjenmaske i aften – jeg er træt med træt på, og man kan se det. Jeg kan også mærke det og jeg føler mig helt tør og træt omkring øjnene. Jeg har kun gode erfaringer med brandet, og glæder mig til fem minutters selvforkælelse.

Jeg håber du og dine får af de skønneste weekender længe, og at du skal noget dejligt. Eller måske endnu bedre: Ingenting.

IMG_2547

6 kommentarer

  1. Her i Nyborg planlægger vi også en weekend i kolonihaven, som vi har haft i 1 1/2 år. Det er ren og skær nydning. Jeg skal se, om jeg kan tage mig sammen til årets første dukkert i Storebælt! Alle tre unger har nemlig været i forleden.
    God weekend til dig og dine, mvh Louise Huss

  2. Haha, Dorthe – så lavt bliver det vidst ikke. Håber det bliver godt med lommer af ro… KH J

    Hej Louise – det er så vildt, hvad det gør for en, med det haveliv! Ligger jeres simpelthen ud til vandet? KH J

  3. Åh, det lyder så lækkert med jeres kolonihave! Og så dette fantastiske vejr….man bliver jo fuld af kærlighed! Fortæl endelig om øjenmasken virker. Jeg trænger i dén grad til at pleje mine meget trætte mor-øjne!

  4. Rigtig god weekend, jeg kan godt lide du skriver at der skal bruges overraskende mere tøj til børnene og mindre til dig, det beskriver jo lige præsis det fede ved at være i kolonihaven. 🙂
    Rigtig god søndag

  5. Det lyder så hyggeligt med jeres kolonihave, Julia. Jeg er blevet temmelig inspireret og begyndt at smugkigge lidt efter en, har du gode tips til, hvor det er godt at lede eller er det sådan noget med at ha stået i kø i flere år? Og så har jeg også lige fået den nye juicebog af Louisa Lorang, wow nogle flotte billeder og nogle lækre opskrifter 🙂

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *