Interview: Emily Salomon Om Blogging & En Taske

emilysalomonxmarkberg2_zps3fd64609

emilysalomonxmarkberg1_zpsa20ed280

stribogplet1_zps25015998

For nylig talte jeg med blandt andre hende her og hende her om at vi skal huske at linke til hinanden i blogland – at fortælle de gode historier fra blogland og at komme rundt og ikke mindst: At vise, hvem der er gode til at lave noget godt. En af Danmarks meget inspirerende bloggere er Emily Salomon, og hun har designet en taske, jeg simpelthen synes er noget af det fineste. Den er del af en ganske fantastisk designkonkurrence hvor fire bloggere har deltaget. Jeg linker til den nederst. Jeg har interviewet Emily om designet og om hvad det at blogge har givet hende. Læs med her:

Beskriv din fine taske for os, og hvorfor du har valgt den sammensætning?

Jeg ville gere lave lige akkurat den taske, jeg selv stod og manglede i min garderobe. Det var vigtigt for mig at det var min egen drømmetaske og at man tydeligt kunne se min stil gå igen i tasken. Den skulle både være feminin og rå og dekorativ og brugbar. Derfor er det en crossbody model, men med en lille ekstra hank, så den også kan agere håndtaske. Begge remme er aftagelige, så den kan også bruges som clutch. Sådan skal jeg selv bruge den til alle forårets og sommerens bryllupper og fester. Den fine pudderlyserøde farve får modspil af kæderemmen og leopardprintet og på den måde kan den tilføre lidt kant til et feminint outfit eller lidt lyserødt og fint til et ellers neutralt og casual sæt tøj. Den er i øvrigt fuld af små rum så alt ens pigedims ikke bliver væk nede i taskens dyb.

Er det første gang du indtræder i et designsamarbejde? Hvordan har det været?

Ja, det er første gang og jeg blev også ret bekymret til at starte med. For var det overhovedet noget jeg kunne finde ud af? Jeg har en universitetsbaggrund og man lærer ikke ligefrem at designe tasker på litteraturvidenskab. Men jeg tog udfordringen op og det viste sig at være virkeligt skægt og en meget lærerig proces, som jeg er taknemmlig for at have fået mulighed for og have med i bagagen. Men samtidig har jeg også fået en kæmpe respekt for rigtige designere. Der er så mange små ting der skal gennemtænkes og tages stilling til, som man slet ikke overvejer som forbruger. Teamet bag Markberg var en stor hjælp og selvom jeg havde et ret godt billede af hvordan tasken skulle se ud, kunne jeg ikke have gjort det alene. Og så har det været så dejligt både at lave et fysisk produkt, som stikling fra min blog og ikke mindst det kick at se en pige på gaden med ‘min taske’. Jeg mener, tænk engang at folk har købt den.

Havde du forventet denne type muligheder, da du begyndte at blogge?

Nej, jeg begyndte at blogge, fordi jeg syntes, det var sjovt at dele mine billeder af og tanker om nogle af de ting jeg elsker. Det er også stadig det, der driver værket og er min motivation for at blogge på 5. år. Det inspirerer mig til at blive bedre og giver mig meget, at jeg har et kreativt råderum, hvor den hyppigste respons er, at folk bliver glade af at læse med. Jeg skriver bestemt ikke om raketvidenskab eller hjernekirurgi, men tænk engang at jeg har opbygget et univers, der gør andre mennesker i godt humør. Det gør mig virkelig glad og stolt

Hvilken vej mener du at blogging generelt går, hvad er tendenserne, som du ser dem, og hvad er ambitionerne for din egen blog?

Jeg synes det stritter i alle retninger og heldigvis for det. Der findes stort set blogs om alt og der er meget forskellige måder både at blogge på, men også at køre en blog. Og så er der stor konkurrence, hvilket er en god ting, for kvaliteten er virkelig blevet højnet over de seneste år. For en håndfuld herhjemme er blogging endda blevet en levevej. Jeg lever halvvejs af bloggen og halvvejs af mit ‘voksenjob’, som PR-konsulent. Det er for mig en fin balance lige nu, fordi jeg ikke bliver økonomisk afhængig af min blog. Men måske jeg tager springet en gang i fremtiden. For jeg elsker virkelig at blogge og arbejdet omkring det og ville synes, det var en meget spændende udfordring at se om jeg kan få kabalen til at gå op som selvstændig.

 

11 kommentarer

  1. Sikke et fint interview! Hvor er det hyggeligt at høre om nogle af tankerne bag både taskedesign og blogging generelt 🙂

  2. God aften Julia,

    ja det er et meget fint interview med Emily og hendes design.
    Hun er en dygtig pige og en dygtig blogger og jeg håber hun går efter sin drøm:-)

    Der er mange måder at blogge på og drive sin blog på.
    Min datters blog, som jeg hjælper på er for alle hendes kreative tiltag, men handler også om hendes kamp mod kræften og hun bruger bloggen som healing.
    Men vi regner med hun halvvejs kan leve af sin blog ligesom Emily gør.

    Du lever vel også selv lidt af din blog og den bringer måske også små jobs med sig og anerkendelse med mere:-)

    Blogging er en verden for sig, en god en af slagsen:-)
    God weekend.

    Tina

  3. Rigtig fint interview. Jeg er ret stor fan af Emilys blog, så det er dejligt at høre nogle af hendes tanker. Der ligger et kæmpe arbejde bag at holde en blog kørende, særligt med så høj kvalitet. Det tror jeg ikke mange tænker over. Det er i al fald ikke noget man “bare lige gør”.

  4. Blogland burde i den grad blive bedre til at linke til hinanden! Og så fint interview, jeg elsker virkelig Emily Salomons blog OG taske, en skam hun ikke vandt 🙂

  5. Emily er dygtig og hendes taske fortjente i den grad at vinde konkurrencen; den er så smuk! 🙂

    Tak for link … det er nemlig helt rigtigt. Links skal vi klart blive bedre til.

  6. en SKØN taske Emily har fået designet, så fin. :0)

    Enig i, at det er vigtigt, at linke til hinanden som blogger, jeg er ny-startet blogger,
    så det er noget jeg har taget til mig fra start, og så lære man jo også af andre bloggere, hvad
    der er godt at gøre og ikke gøre. De “uskrevne” regler.

    Synes kun at det er spændende, at der er så mange blogge, og noget for enhver smag og interesse.

    smil Lene .0))
    http://justlove2ndhandbyleneb.blogspot.dk/

  7. Hej Julia

    Har først i dag lagt mærke til, at du har linket til min side! Hvor er det dejligt. STORT tak for det – for du har givet mig 80 besøgende på bloggen alene på den baggrund.

    Jeg stor-smiler og takker for inspirationen. Jeg må også se på, hvordan jeg lige kan få noget mere “blog-love” ind på bloggen, for det er en super god ide.

    By the way… har du set min “bliv klar til sommer – challange”… Måske du har lyst til også at være med? 🙂
    http://whatwhenwhere.dk/panik-krise-hjaelp-er-i-med-mig-derude-lad-os-blive-klar-til-stranden-paa-kun-30-dage/

    Bedste hilsner
    Anne

  8. Enig i, at det er vigtigt, at linke til hinanden som blogger, jeg er ny-startet blogger,
    så det er noget jeg har taget til mig fra start, og så lære man jo også af andre bloggere, hvad
    der er godt at gøre og ikke gøre. De “uskrevne” regler.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *