Sofus har overgivet sig til middagsluren efter en virkelig stor is. Han var mest interesseret i krymlen, og i det hele taget er han mest til småspiseri i varmen, så vi taler om kiks, om frugt, om juice, og Sofus har efterspurgt en pølse, hvilket ikke sådan lige er til at opdrive. Men vi lytter og vi taler og vi snakker, og vi prøver at lære ham ikke at råbe (skrige) sine behov ud, men at tale stille og roligt. Når det lykkes, bøjer han sig forover og hvisker konspiratorisk…
Jeg fik en del mails i går, om at trække stikket ud, om at lade være med at blogge, om bare at nyde at være på ferie. Så jeg fik lyst til at fortælle jer, at det at skrive her, ikke går ud over ferienydningen, tværtimod. Bloggen her er et gedigent reflektionsrum, hvor lidt også har ret, hvor små tanker kan foldes ud og fastholdes og endda pakkes ned i et indlæg. Hvor der er ro og rum, og hvor den stemning og farve dagen har, bliver den blogindlægget får. Jeg tænker bedst, mens jeg skriver – det er aldrig lykkedes mig at få en ide, uden en blyant i hånden, og det at tiden står stille her, gør også at tankerne kredser, og bliver til blogindlæg. Det har aldrig været arbejde, og det føles ikke sådan.
Billedet ovenfor er fra en pandekagerestaurant; det viser sig nemlig at thai-pandekager er en vidunderlig krydsning mellem pandekager, wienerbrød og fedt. De knaser let, men er bløde, søde og milde, og du kan få dem med alt, hvad man kan komme i tanke om. Denne er med ananas og chokolade.
Mmmmm selvom det efterhånden er ti år siden, at min mand og jeg rejste jorden rundt i 5 måneder, så kan jeg godt huske pandekagerne. I Malaysia spiser man dem med stærk chilisovs til – også dem med banan! Et noget eksotisk koncept. Jeg misunder jer. Og glæder mig til at høre mere om turen. Drømmer om en lidt længere rejse (måske 3-4 uger) i 2015 med mand og børn. Måske en road trip i Spanien igen, måske en tur til Thailand.
By the way, hvor smager frugt bare BEDRE, når det rent faktisk er blevet modent på træet/planten. Ananas smager altså noget bedre i Thailand. Og mango. Så jeg er nede med Sofus, som spiser frugt. 🙂
Jeg er helt enig med dig ang. at blogge mens man har ferie:) jeg gør det også og det er fordi det er dejligt, ikke fordi jeg skal:)
Frugt er det der bliver spist mest af herhjemme hos os og agurk men jeg tvivler på det smager helt af det samme som i Thailand:)
De der pandekager får tænderne til at løbe i vand….måske skulle jeg lave pandekager i dag, efter en gåtur i den kolde sol her nordpå 🙂 .
Hej Julia. Sidder her nord for Phuket og læser din blog alt imens min datter på 4 sover tryg ved siden af mig. Efter 1/2 år med kemobehandling og manglende nærvær er det skønt med varmen, solen og thailandske bananpandekager med chokolade:)) det er godt for sjælen…hmm og håret??! 🙂
Gode ferie:)
Vikky
PS. Hvis du ser en skaldet ” dame” der vinker, så er det mig :))
Kære Vikky – tillykke med at du og I kan rejse. Det lyder så tiltrængt. Håber du er i bedring (!!!!!). Og vink endelig…
@Susanne – ja und dig selv et treat!
@Mette; ja, ikke? Svært at lade være…
@Bitten – det lyder som en fantastisk idé. Glæder mig til at høre, om I gør det (og krydser fingre).
Hmm..sidder og undrer mig over hvem der skriver mails med sikker velmenende råd om hvad du skal foretage dig eller ikke på din ferie. Da jeg var yngre var jeg ret gavmild med gode råd i øst og vest. En dag mødte jeg én som jeg selv og opdagede, at det er pisseirriterende at få gode råd man ikke har bedt om (som regel ihvertfald).