Forfatter på Bloggen: Interview med krimiforfatter Helle Vincentz om Nukakas Kabale (Vind Et Signeret Eksemplar)

Helle Vincentz har netop udgivet sin tredje Krimi (et ord, der ind i mellem bare skal skrives med stort), og i den anledning har jeg interviewet hende. Herunder kan du læse om skrivecølibat, råstoffer og en kvinde ved navn Nukaka, og når du har læst færdig kan du dentage i lodtrækningen om et signeret eksemplar. God fornøjelse og glædelig weekend.

Vincentz 1 lille_foto Stine Heilmann

Du har netop udgivet din seneste krimi, som har nydt en virkelig fin modtagelse. Hvad handler den om, og hænger den sammen med dine tidligere?

Ja, jeg er simpelthen SÅ taknemmelig for de meget positive anmeldelser, NUKAAKAS KABALE har fået! Den handler om jagten på Grønlands råstoffer og om to meget forskellige karrierekvinder. På den ene side følger vi Nukaaka, som er halvt grønlandsk-halvt dansk, alenemor til 3-årige Isak og bor i Nuuk. Som chef i Grønlands Råstofdirektorat afgør Nukaaka, hvilke stormagter der skal have adgang til råstofferne. Men det er et meget farligt job. Nukaaka bliver truet på livet og finder pludselig sin nærmeste medarbejder dræbt.

Samtidig dukker bogens anden hovedperson, Caroline Kayser, op i Nuuk med sin kæreste, og de to kvinders fælles fortid hvirvler dem ind i et dødsensfarligt magtspil, hvor de både må kæmpe for deres eget liv – og for at beskytte Nukaakas lille søn.

NUKAAKAS KABALE hænger sammen med de mine to andre krimier – DEN AFRIKANSKE JOMFRU og DEN FILIPPINSKE PIRAT – på den måde, at Caroline Kayser er min gennemgående hovedperson. Men jeg har skrevet dem, så de alle tre kan læses selvstændigt og i tilfældig rækkefølge.

Fortæl os lidt om, hvorfor du skriver krimier.

Det ærlige svar er, at jeg aldrig har overvejet andre genrer. Krimi er simpelthen min genre. Jeg har altid læst krimier – Åsa Larsson, Liza Marklund, John Grisham, John le Carré, alle mulige forskellige. Det fede ved at læse krimier, er man bliver totalt opslugt og nærmest holder vejret, mens man læser. Det fede ved at skrive krimier er at udtænke et fedt plot, at lave grundig research og at skrive, så læseren bare MÅ have en side mere med!

Hvad er det, vi kvinder er så vilde med ved krimier? Er det eskapisme, er det den sociale side, der ofte er at finde, eller hvad tror du, det er?

Jeg tror, vi har brug for dem, fordi vores liv er for kedeligt, haha! Det er sagt lidt i sjov, men faktisk også lidt i alvor. Jeg tror, mange kvinder savner lidt spænding i deres liv. Mænd er generelt bedre til at sige ”pyt med aftensmaden, for nu vil jeg ud og køre mountainbike,” men vi kvinder er så pligtopfyldende og har en tendens til at sætte familiens behov over vores egne. Når børnene så er lagt i seng, er en krimi den perfekte afveksling. Krimier er det en fantastisk måde at koble af på, og en god krimi fanger dig, så du glemmer alle hverdagens forpligtelser. Det har vi alle brug for ind imellem.

Hvad skal vi have ud af NUKAAKAS KABALE? Underholdning? Oplysning?

Bogen er først og fremmest underholdende og spændende. Det er underholdning, læseren køber, og derfor er det vigtigste, at spændingshistorien fungerer. Når det er sagt, så skriver jeg altid med en ambition om, at mine læsere skal lære noget, de ikke vidste, før de åbnede bogen. Jeg håber, NUKAAKAS KABALE giver læseren et adrenalinkick OG en indsigt i, hvor benhård kampen om råstofferne er, og hvor stærke spændingerne i virkeligheden er mellem grønlændere og danskere.

Hvad bliver det næste, du vil skrive?

Jeg har fundet min hylde: Krimi, stærke kvinder, internationalt perspektiv. Siden jeg blev færdig med NUKAAKAS KABALE i forsommeren, har jeg samlet energi, for jeg har erfaret, at jeg har behov for, at en bog bliver udgivet, før jeg kan koncentrere mig om en ny. Men nu, efter fire måneders skrive-cølibat, kribler det helt vildt i fingrene for at komme i gang igen!

nukaakas_kabale

Du kan læse mere om Helle Vincentz her.

Deltag i lodtrækningen om et signeret eksemplar ved at smide en kommentar her inden mandag aften.

73 kommentarer

  1. Jeg har aldrig læst noget af Helle Vincents men den her bog lyder simpelthen for spændende. Kom sådan til at tænke på frøken Smillas fornemmelse for sne nu den både omhandler Grønland, en kvinde der er halv grønlændere og råstoffer. Lige en bog til de lange kolde vinteraftner.

  2. Det vil være skønt at stifte bekendtskab med en ny krimi forfatter – ha en smuk weekend!

  3. Det er skægt, at Grønland for tiden er så hot blandt krimiforfattere. Grønland fylder meget i mit arbejdsliv, og kampen om råstofferne er på sit højeste for tiden. Jeg har ikke før læst noget af H. V. sp vil meget gerne vinde 🙂

  4. Krimi er også en favoritgenre for mig så det ville være skønt med er oven i købet signeret eksemplar til samlingen 🙂

  5. Har stor kærlighed til både Grønland og krimier, og en lille dreng, der hedder Isak, så det ville da være helt perfekt

  6. Den lyder spændende og interessant!
    Har aldrig læst hendes bøger, men vil meget gerne vinde.

  7. Ja tak til at tilbringe julen sammen med en god krimi…. sådan for ligesom at afbalancere det hele lidt:-)
    Heidi

  8. Trænger rigtig meget til en ny god bog at lægge mig med om aftenen, når børnene sover og efteråret kan får lov at passe sig selv uden for min hjemlige hule. Så jeg krydser fingrene.

  9. Helles krimier har længe stået på min efterhånden meget lange “to read” liste, men er ikke nået så langt endnu. Glæder mig dog til at komme igang. Pt. sluger jeg Karin Slaughters krimier.

  10. Har læst de to andre krimier hun har skrevet. Jeg synes de er glimrende og har glædet mig til nyt fra hendes hånd,så jeg krydser fingre for at den ryger hjem til mig :).

  11. Uh, jeg er med. Som halvt grønlænder kan jeg jo ikke være andet end interesseret 🙂 Jeg har selv boet i Nuuk et års tid og jeg elskede det!

  12. Uha den vil jeg gerne vinde, har lige læst Den filippinske pirat, og vil absolut gerne læse mere af Helle Vincentz.

  13. I sommer var jeg i Nuuk for første gang. Det var en kæmpestor oplevelse, og jeg vil elske at læse en bog, hvor handlingen foregår der 🙂

  14. Når jeg endelig skejer ud og køber noget andet end noget fra Ian Rankin, snupper jeg en fra P .D. James.

    Jeg tror at jeg har brug for at udvide min horisont og det kunne jo starte her.

  15. Jeg læser krimier for fuld knald og har altid gjort det – derfor vil jeg elske at gå ombord i Helles spændende univers. Jeg krydser fingre…

  16. Er faktisk ikke den store krimilæser, kan nemlig slet ikke holde til spændingen – efter jeg har fået børn. Derfor vil jeg nu alligevel gerne læse Nukaakas Kabale, for jeg tror at den bidrager med meget mere end bare bestialske mord og psykopater.

  17. Super fedt. Den krimi vil jeg bare så gerne læse – har også fået den anbefalet og elsker krimier. Jeg mangler også en god bog på natbordet, så jeg krydser fingre for, at jeg bliver den heldige. Go søndag aften derude:-)

  18. Jeg har netop lovet mig selv, at der SKAL være plads til mere skønlitteratur i mit liv. Så jeg vil meget gerne vinde 🙂

  19. Det lyder som en god bog – som jeg meget gerne ville eje 🙂

    krydser fingre for at jeg vinder…

  20. Tja alt er næsten blevet sagt allerede! Det ville være skønt at følge en ny krimiforfatter, nyder at få ny inspiration til læsning og ikke mindst læse en krimi med lidt substans, så jeg føler jeg forlader den som et klogere menneske 😉

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *