Dengang Carrie Bradshaw stadig eksisterede var det ok. Dengang jeg var chefredaktør på Cosmopolitan var det en sport, noget man gjorde om lørdagen, og noget med viste frem, at man gjorde. Og som Sine har mindet mig om, så har Oscar Wilde engang sagt:
Crying is for plain women. Pretty women go shopping.
Men nu er det utrendy.
Forstå mig ret; jeg er OGSÅ glad for at vi ikke mere shopper os ud af hvad som helst som i 00-erne (eller The Naughties som de hedder i UK), men nu er det at erhverve sig nyt, at NYDE et par nye sko, at ELSKE en ny kjole, åbenbart hamrende utrendy. På P1 fortalte de i morges, at vi HAR penge igen (som samfund betragtet), men ingen vil af med dem!
Vi har butiksdød over hele Danmark, købstæder og regionale centrum, der dør fordi butikkerne lukker. I går havde jeg møde med nogle meget kloge damer, som ved noget om mode og butiksdrift, og de fortalte, at hvor kvinder for fem år siden kom ind og var lykkelige og stolte af deres fine fund, så gemmer de nu shoppingbags i et stort øko-agtigt net, så man endelig ikke kan se at de bruger penge.
Vi er mange der har prøvet at miste jobs, blive fyret, stramme økonomien ind eller bare ikke at have det samme mellem hænderne, som vi havde en gang, men skal vi simpelthen skamme os over det, når vi så endelig køber noget, som ikke er en pose økologiske gulerødder. Må vi ikke unde os selv noget mere? Må vi nu heller ikke nyde et par nye sko? Være lykkelig for dem, glad for dem?
Og igen: Dette er ikke en diskussion om det umådeholdne forbrug hvor alle lånte til ting de ikke havde brug for, men en kommentar til det, der tilsyneladende flyder over alt: Mådeholdet, stramheden, manglende mulighed for at være vild, købe et par sko, spise hvede, nægte at træne en enkelt uge OG måske ryge en smøg uden at være dømt ude af det gode selskab. Det føles som om det hele hænger sammen i én stor svirpende bevægelse, som skal gøre os alle mere regelrette.
Jeg vil tillade mig at diagnosticere det: Shopping Shame. Og jeg nægter at føle den.
Ih jeg vil da virkelig også have liv at nyyyyde mine gode køb!
Jeg lider af det. Jeg erkender det. Jeg har “shopping shame”. For både gennem mit arbejde og også af ren interesse så er bæredygtighed blevet et tema i mit liv. Jeg håber faktisk, at samfundet kan gøre op med det sanseløse forbrug, så mine børnebørn også kan opleve en verden, hvor Maldiverne måske stadigvæk eksisterer. At brug og smid væk kulturen bliver gemt væk. Det er den ene side af mig – den hvor jeg forsøger at købe de økologiske gulerødder og spise lidt mere af dem end af den CO2 tunge oksebøf, hvor jeg prøver at lære mine børn, at man ikke behøver at anvende 10 meter toiletpapir hver gang, man har tisset en tår, og hvor jeg tænker, at man jo også kunne købe det der GEOmag, som min 7 årige datter ønsker sig til jul, brugt. Men den anden side er der også. Der hvor jeg ville ønske, at jeg kunne sige “til helvede” med CO2’en, miljøet og arbejdsforholdene i den 3. verden og bare FORBRUGE. Jeg gik glip af 00’ernes forbrugsfest. Vi var studerende og havde ikke salt til et æg. Og da vi endelig var færdige og fik arbejde, købte vi et hus i 2007 og er i dag teknisk insolvente – som så mange andre. Jeg føler mig sgu’ lidt snydt. I dag har vi en god økonomi, men jeg holder nok på pengene, selvom jeg til tider bare ville ønske, at jeg kunne gå Carrie Bradshaw amok! (I en anden målestok selvfølgelig). Så jeg lider af shopping shame – af flere årsager. Gad vide, om man kan gå i en selvhjælpsgruppe, så man kan komme ud af det. Har lyst til at bruge penge.
Kh
ps. Har købt nye te-kopper. Ikke det kongelige, men med farver. Lige til at peppe efteråret lidt op med. Købte kun 2, men tror jeg vil gå ned at købe et par stykker mere – uden shopping shame og uden øko-net! 🙂
Kontrol er vist det nye sort … Jeg bryder mig bare ikke om regler og dydens smalle sti, lad os unde os selv og andre et hvæs af den syndige cigaret, de dyre, skønne jeans fra Acne (helst de højtaljede, så de kan holde maven fuld af udskældt hvede inde), træningsfri (bare engang i mellem) og en enkel tur i solariet (bare når vinteren er aller hårdest). Og så kan man jo shoppe med rigtig god samvittighed i en af alle de skønne luksus genbrugsbutikker, der er kommet frem over de sidste 10 år fx Greibe og Kumari og Magnolia og huske hinanden på, hvor skønt det er at mærke pulsen stige (og humøret lige så) når man køber et stykke tøj, makeup, sko eller smykker. Godt indspark Julia, og selvom jeg er en forholdsvis fattig enlig mor, så nyder jeg de gode køb, jeg alligevel gør til mig og min datter til trods for en slunken pengepung.
Så inspirerende!
Kunne ikke være mere enig – hvorfor skal man ikke have lov til at vise sine nye fund frem, og dermed sin begejstring for dem!
Kram
Det citat bed jeg også mærke i forleden.
Og min umiddelbare glade tanke var, at jeg heldigvis shopper langt mere end jeg nogensinde græder;-) Ikke at det rykker meget ved den danske økonomi, for jeg græder meget, meget sjældent.
At man så kan lade være med kun at købe det værste bras, der er produceret under elendige forhold og som ender med at bruge mere tid på lossepladsen end hos en selv, det er en helt anden sag. Men det tror jeg også kun er med til at øge nydelsen af det, man køber.
@Helle, Ja – det er det det (også) handler om for mig; at jeg synes det er synd at vi er nået dertil hvor vi ikke bare smugryger, men også smugshopper
@ Bitten – jeg har det i virkeligheden på helt samme måde, Jeg vil også passe på verden, nedsætte CO2udledningen og være bevidst. Og det med pengene er jo også en faktor. Men: jeg har også lyst til at shoppe! Tillykke med kopperne!
@Maren, du har så meget ret – kontrol ER det nye sort – og jeg er SÅ træt af det. På alle planer. I virkeligheden handler det ikke om penge, eller om hvor mange man har at bruge, men at have lov til at nyde hvis man bruger dem.
@Julie; well said: mere begejstring!
@Liselotte – enig! Mindre bras – mere nydelse
@Maren – du har så meget ret. (Egen)Kontrol ER det nye sort. Og jeg er træt af det… Og jeg vil ikke have dårlig samvittighed, fordi jeg aldrig køber genbrugstøj!
JA LAD OS SHOPPE, man bliver altså i lidt bedre humør.
Tak for et fantastisk indlæg.
Jeg hader puritanisme, men da jeg altid har fundet det dødkedeligt at shoppe og aldrig har forstået at nogen kunne have det som livsindhold rører antishoppetrenden mig ikke. PS jeg elsker dog at købe bøger og gør det i stor stil både på nettet og i boghandlere som også er de eneste butikker jeg gider at snuse rundt i.
Herhjemme er pengene med en ny baby desværre små, men shoppelysten har aldrig været større. Jeg er total karen-kedelig og mor-træt, med gylp på tøjet og baby på armen. Jeg har fået en (dårlig?) vane med at gå shop amok og kaste i indkøbskurven (online), for derefter sorgmodigt at lukke siden ned (pis også!). Jeg glæder mig til den dag, jeg kan kaste varer ned i posen og ved du hvad? Så vil jeg flashe dem med store lækre indkøbsposer – lige dér, midt på gaden!
//Emilie
http://gravidmedlupus.blogspot.dk/
Jeg hader både kontrol og nypuritanisme… Og Emilie: I HEAR YOU!
Jeg elsker at shoppe men med måde. Jeg ville aldrig GEMME mine indkøb. Når jeg ses med gode veninder snakker vi om hvad vi har shoppet siden sidst. Og her er heller ikke tale om noget superskørt overforbrug. Men jeg bliver personligt glad af at have fine sager – mest til køkkenet eller boligen godt nok, men jeg sætter da også stor pris på en ny kjole, osv. . Less is more, men der kommer aldrig FULD STOP fra min side! Basta. Vi skal holde de store handelshjul igang….
JEG NÆGTER OGSÅ AT FØLE DEN!
Jeg er fuldstændig enig med dig Julia, og kan også sagtens selv mærke at jeg ikke shopper på samme måde længere og det er FINT. Men når jeg så gør det, så tænker jeg faktisk at det er min borgerpligt. Det er samfundssind. Jeg holder hjulene i gang og det skammer jeg mig bestemt ikke over.
Det kan sagtens være en del af nypuritanismen, hvor man heller ikke må have Ungdomshus eller mavefedt eller smøgblik.
Det eneste problem jeg har med shopping er, at jeg ikke har penge nok.
Jeg går totalt ind for glæde og nydelse og har svært ved at forstå, hvorfor så mange (især yngre kvinder) pisker sig selv med regler og forbud. Ja, selvkontrol er åbenbart blevet en ny indikator for “det gode liv”. Se bare, hvordan nettet flyder over med kvinders billeder af deres mad, tilberedt efter en eller anden ny kur med forbud og udeladelser. Lad os dog slappe af og være i glæden i stedet for at have så travlt med at vise den frem.
Når det er sagt, savner jeg på ingen måde 00ernes overforbrug, hvor man fik statur og identitet gennem de dyre ting, man anskaffede – ofte for lånte penge. Shopping giver måske et hurtigt humørkick, men hvis man har brug for det for tit, er der måske noget andet i ens liv, man har brug for at se nærmere på
Hørt! Afskyr al den kontrol og overdrevne bevidsthed, der spreder sig som ringe i vandet for tiden. Lad os nu have det lidt sjovt! Indenfor de rammer vi nu har naturligvis 🙂
Åh for fanden Julia. Du har så meget ret, tak tak fordi du gad at sætte ord på det, jeg går og tænker!!!! Du er sgu den nye sort!
Hej Julia
Min første kommentar her, selvom jeg egentlig har fulgt med et stykke tid. Faldt over din blog efter at ha læst din bog: hvor lagde jeg babyen;-) lånte den af en veninde der havde fået hendes det første barn, mens jeg rendte rundt med nr fire i slyngen, og hvor ramte du altså rent 😉
Nå, tilbage til dit indlæg. Jeg tror egentlig ikke det her fænomen handler om penge, eller det nye “sort” , jeg tror det handler om, selvom vi lever i 2013, så er alt for mange kvinder så pisse bange for at blive målt og vejet og set skævt til af andre kvinder!!! Jeg er 30, gift og har fire børn, med den samme mand- det kan faktisk lade sig gøre;-) jeg er bidt af simple living, har efter hånden fjernet halvdelen af vores ejendele, mit tøj fylder kun fire skuffer, og det er pisse nemt at rydde op og gøre rent i en travl hverdag. Jeg gør det ikke for at imponere nogen eller udstille mig selv, jeg gør det fordi det passer mig! Og fordi jeg er ligeglad med hvad andre tænker! Livet er sku for kort til det, ret jer op kvinder! Stå ved hvem i er! Hvis det er øko gulerødder eller poser med dyre tøjmærker, så stå da ved det! Vis hvem i er, det giver et smukt glimt i øjet 😉 lad vær med at dømme jer selv og andre så hårdt, lev lidt mere, drøm lidt mere og bare gi den gas! Synes det er lidt sørgeligt når jeg ser kvinder, der er både ældre og yngre end mig, ikke kan stå ved hvem de er, pga frygten for at blive samtale emne.
Hilsen Lonni!
Fantastisk indlæg og meget interessant! Jeg anede slet ikke, at nogen rent faktisk gemmer deres nye idkøb i et net – det er jo helt vanvittigt! Jeg er tydeligvis af den gamle skole, da lykken for mig stadig er et par nye sko, er den helt rigtige frakke. 🙂
@ Sara – jo det er vildt!
@Lonni – du har så meget ret – lad os droppe al den angst for hvad andre dog tænker. Har (næsten) gjort det, og det virker. Man bliver gladere af det.
@Flinkonella! Du redder min aften!
@Mette M – nemlig – mere fest!
@Julie – SÅ ENIG! Føler også jeg gør noget godt!
Jeg arbejder meget, hårdt. og dygtigt – det skaber vækst og værdi for mine kunder.
Tjener nogle måneder gode penge og andre måneder ikke så mange. Men jeg belønner mig selv med lækre ting. Mit sidste køb var i fredags 5 min. i lukketid hos Bruno og Joel, Kbh. Lange italienske læderridestøvler med knap – 6.500 kr lykkeligere. Slæbte den lækre pose med på Kunst for alle i Øksnehallen – blev stoppet af 4 kvinder jeg ikke kendte, som sagde tillykke med mine nye støvler, da de spottede min pose fra Alberto Fasciani . De støvler har jeg de næste 10 år mindst.
Om jeg er lykkeligere JA, om det ser godt ud JA for pokker, om de gør en forskel i mit liv JA – når jeg er velklædt i støvler fra Alberto Fasciani og fx. en kjole fra Black Swan, har jeg endnu større overskud til at gøre en forskel i den verden jeg lever i.
Jeg drikker også grønsags/frugt smoothie til morgenmad – men spiser også en sprød croissant kl. 10 med stor glæde når jeg arbejder hjemmefra.
Lad os nu leve mens vi er her for pokker.
Happy Monday,
Else
Som der er blevet skrevet er kontrol det nye sort. Jeg læste en et interview med Henrik dahl for et stykke tid siden, hvor han beskrev kvinder som lidende af projektiv identifikation. Med det mente han at kvinder har en tendens til at trække sine egne behov ned over hovedet på andre. HELE familien skal leve at rawfood o.s.v. Jeg synes også dette gælder ift. andre kvinder.
Spot on Julia! 🙂
Hørt Lonnie, det er lige mine ord!
Vær jer selv, ladies. De andres meninger er fløjtende ligegyldige. Man behøver ikke at følge en trend, som man ikke vil være en del af.
Jeg synes ærligt talt godt om stedet midt i mellem. Er glad for at være hoppet af storforbrugstoget, der buldrede derudaf, og fyldte mit hjem og liv med overflødigt gods. Har lært -via kulturel påvirkning, og før bølgen kom her til lands- at det faktisk også er helt OK ikke at shoppe til overflod. Til gengæld nyder jeg det jeg køber meget mere, fordi jeg giver mig selv lov til det.
Ud med den dårlige samvittighed, og nyd det for pokker! -hvad enten det gælder, at shoppe eller spare, købe nyt eller brugt. Vær tro mod dig selv, og din egen økonomi.
Man kan jo også være bæredygtig ved at aflevere sit afbenyttede tøj/grej til genbrug eller nødhjælp. Så støtter man begge lejre 🙂
PS! Der kan godt gå sport i det for mig, med at købe brugt. Det giver mig til tider dårlig samvittighed overfor butikkerne -så jeg er altså heller ingen helgen hvad angår samvittighed! 🙂